Næ1–in gsveie. 4 V 82, gjennemsnitlig i amtet kr. 97, hvilket temmelig nær svarer til det for rigets bygder overhovedet gjældende forhold (kr. 99) – An- tallet af heste var i Ryfylke 76 og i Jæderen og Dalene l50 pr. 1000 indb. mod 100 heste pr. ]0OO indb. i rigets landdistrikter overhovedet. Dette store hestehold i det sydlige fogder-i har for en del sin grund i hesteavlen, som navnlig stedse har været drevet i temmelig betydelig udstrækning i de jæde1–ske bygder, hvorfra hvert aar ’et ikke lidet antal ungheste i alderen 1Z2–1V2 aar sælges til østligere egne. For Jæderens vedkommende kommer hertil det for- holdsvis betydelige, paa jevnt smaa eiendomme fordelte agerbrng- Dyrene, som tilhører fjordracen, blev i gamle dage yderst slet be- handlede; paa Jæderen og øerne maatte de endog om vinteren selv søge sin fede ude paa lyngma1–kerne eller de allerede af faarene afgna- vede enge. Nu ydes der hesten mere pleie, og den er derfor ogsaa efter- haanden tiltaget i størrelse og arbeidskraft. Af storfæ holdtes i amtets landdistrikt 54,791 eller 673 for hvert tusinde indb., hvilket omtrent svarer til det for rigets bygder gjennemsnitlige forhold (682). Det for- holdsvis største kohold fandtes i de indre bygder i Dalene, navnlig iLund, Heskestad, Bjerkreim og Gjesdal, som havde mellem 1002 og 114 storfæ pr. lO00 indb.; dernæst kom enkelte af de indre byg- der i Ryfylke, fornemmelig Suledal (908), Aardal (878) og Sande (863), hvorimod Karmøens tre herreder, Skudenes (374), Avaldsnes (403) og Torvestad (497), havde det forholdsvis mindste antal storfæ. I Ryfylke og Dalene tilhører kvæget sandsynligvis paa faa undtagel- ser nær den for disse distrikter oprindelige race, medens man paa Jæderen finder en blanding af mange forskjellige kvæg-slag ikke blot af norsk, men ogsaa af fremmed oprindelse; specielt har krydsning med mere eller mindre ublandet afkom af ayrshirekjør i den senere tid ikke været ualmindelig. Kvægets røgt og pleie, der i gamle dage var yderst slet, har i de sidste 2O aar gjort særdeles betyde- lige fremskridt overalt i a1ntet, og skjønt distriktets samlede antal storfæ i tidsrummet efter 1865 er blevet ikke ubetydelig indskræn- ket, kan der ikke være nogen tVivl om, at afkastningen er adskillig forøget. Navnlig gjælder dette Jæderen, medens fre1ngangen er mindst i de bygder, hvor opdrætning af kvæg tilsalgs indtager en mere fremtrædende plads, f. eks. de sydøstlige herreder i Dalene og de nordvestlige bygder paa Ryfylkes fastland. I denne forbin- delse kan nævnes, at meierivæsenet i de sidste aar har havt stor fremgangidistriktet. For tiden (1887) findes ialt 8 meierier, nemlig i Stavanger, Sandnes, Skudeneshavn og Haugesund samt Nærbø, Time, Klep og Visnes, hvilke tilsammen omsætter ca. 29Z1o mill. liter melk aarlig. I intet andet amt har faar-eavlen den betydning som i Stavanger. Antallet af faar er for landdistriktet i 1875 opgivet til 206,875, hvilket giver 254O faar pr. ]0OO indb. og 3,–I pr. storfæ, medens gjennemsnitsforholdet for rigets samtlige bygder kun var 1137 faar pr. IO00 indb. og 1,–: pr. storfæ. Af amtets forskjellige dele har Dalene det forholdsvis største faarehold, nemlig 3014 pr. 1000 indb., derefter Ryfylke med 259] og tilsidst Jæderen med
