Side:Norges land og folk - Stavanger amt.djvu/51

Fra Wikikilden
Hopp til navigering Hopp til søk
Denne siden er ikke korrekturlest


44 XL Stavanger amt. er for 1875 beregnet til kr. 4,206,00(), hvoraf kr.:2,253,000 falder paa Jæderen og Dalene, kr. 1.904„000 paa Ryfylke og resten paa byerne. Fordeles disse beløb paa folketallet, udkommer i det syd- lige fogderi kr. 65, i det nordlige kr. 41 og i amtets landdistrikter overhovedet kr. 51 pr. indb., hvilket er den høieste værdi, som noget af de vestlandske amter kan opvise, og netop svarer til gjennemsnits- forholdet for rigets bygder i det hele. De jæderske bygder alene avler til en værdi af omtrent I1Z2 mill. kr. eller kr. 77 pr. iudb. og staar i saa henseende kun tilbage for de bedste agerbrugsdistrikter paa østlandet, saasom Mjøsegnene, Ringerike og Smaalenene –- Angaaende agerbrugets tilstrækkelighed for behovet siger de Fine i sin beskrivelse over amtet af l745, at bønderne paa Jæ- deren og i Ryfylke sælger saameget korn, at ikke alene Stavanger by og an1tets fjelddist1–ikter dermed forsynes, men en stor del opkjøbes om foraaret til sædekorn for Lister amt og Hardanger, ligesom af hjemmeavlet korn udskibes fra Stavanger ikke ubetydeligt til Bergen, Trondhjem og Østlandet I samme retning gaar følgende, af Pont- oppidan *) gjengivne udta1else af provst P. Schrøder-, deri midten af forrige aarhundrede var sogneprest paa Skudenes: »Ved den store Fliid, som dette Fogderies (Ryefylke) Indvaanere idisse sidste 40 a 5O Aar have brugt til Ageren at forbedre.og formeere, er denne Egn utroeligt meget forbedret. Thi tilforn blev den agtet for een duelig og velholden Jord-Mand. som af sin aarlig Vext kunde forsørge sit Huus Julen over. Men nu omstunder, hvis Gud ikke vil straffe Landet med en særdeeles Misvæxt, da kunde ikke allene det gandske Fogderies Indvaanere aaret igjennem forsynes af deres egne Agre med Malt, Byg og Havre, men endog selge i Bergen, Hardanger og Stavanger nogle Hundrede Tønder-«. Dette forhold er imidlertid her, som paa de fleste andre steder i vort land, under befolkningens hurtige tilvekst og andre næringsveies raske op- blomstren, særdeles meget fora11dret. Vistnok kan endnu bygderne paa Jæderen og tildels ogsaa Ryfylkes øer i almindelige aar sælge adskillig mere af havre, end de maa kjøbe af rug, ligesom ogsaa de fleste hei-reder avler saavidt til Salg af poteter, at overskuddet af denne rodvekst overstiger byernes behov, men i det store og hele er det endog meget langt fra, at amtets landdistrikter alene formaar at brødføde sig af egen avl, selv“ om intet hensyn tages til den talrige bybefolkning. Ifølge den side 41 meddelte tabe1 kan nemlig amtets samlede avling af korn og poteter (1ned fradrag af udsæden) anslaaes til omkring 3l0,000 bl. bygværdi. medens landdistrikternes befolkning i 1875 talte omtrent 8l„OOO personer, og det gjennemsnitlige forbrug pr. individ for det hele land underet pleier at beregnes til ca. 5 bl. bygværdi. Selv om man nu gaar ud fra, at hin beregning af avlen er for lav, og at det gjennemsnitlige f0l’bl’llg i Stavanger amt er mindre end i riget overhovedet, vil man alligevel, naar byernes ’) Det første Forsøg paa Norges naturlige Historie, Kbhvn. 1752, s. 165.