Side:Norges land og folk - Stavanger amt.djvu/50

Fra Wikikilden
Hopp til navigering Hopp til søk
Denne siden er ikke korrekturlest


N æringsveie. 4 3 og faar et mørkt skal. Blandkorn var for en menneskealder siden adskillig mere udbredt end nu. I 1875 var det lidet brugt udenfor enkelte bygder i det indre Ryfylke„ navnlig Hjelmeland, Fister, Sand og Suledal. Derimod er overalt i amtet havren den mest almindelige og med hensyn til jordbund og klima ogsaa den mest passende kornart. I flere bygder, f. eks. Heskestad, Bjerkreim, Gjesdal,– Aar-dal, Saude, Nerstrand, Tysvær og Skjold, er den saa- godtsom det eneste saakorn, og selv for det hele amt under-et ud- gjør havren næsten 9Z1o (nøiagtig 88 pct.)– af den samlede udsæd. Den almindelige stava11gerske havre har langt og tykt straa, men mager og tykskallet kjerne; det er en grov art, som klima og lange tiders behandling vistnok efterhaanden har udviklet til, hvad den nu er. Ved siden heraf vinder dog den saakaldte skotske havre (po- tethavre) mere og mere udbredelse, navnlig over det nordlige Jæ- deren. Da der næsten altid gjødsles hvert aar til havren, bliver udbyttet forholdsvis temmelig stort, i regelen 7 å 8, undertiden op til ]0 fo1d, men at denne dyrkningsmaade paa den anden side hyppig fører til leiesæd og meget letkorn, er naturligt Tøndevegten af den almindelige havre er omkring 65 kg.; den skotske veier gjerne 70;72 kg. Næstefter l1avre er pote ten den vigtigste kulturplante, og dyrkningen af denne rodvekst er i de sidste 30 aar tiltaget sterkere i dette amt end i de fleste andre landsdele. Regnet efter tøndetal var i 1875 amtets hele udsæd af poteter næsten nøiagtig ligestor som udsæden af korn, medens gjennemsnitsforholdet for riget var 54 pct. poteter og 46 pct. kornsæd. I Jæderen og Dalenes fogderi er dog, naar Hetland heri-ed undtages„ potetavlen idethele noget mindre end i Ryfylke, hvor der næsten overalt saaes mere poteter end korn. Jordbunden passer i de fleste egne ganske godt for denne vekst, og udbyttet er derfor ogsaa gjennemsnitlig temmelig rigt. I regelen høstes 8 a 9 fold, paa Jæderen dog ofte adskillig mere, medens man som middeltal for det hele land efter de seneste opgaver (l876–85) kan regne vel 7 fold. Den dyrkes fordetmeste ved at sættes efter plogen„ i regelen i hver fure, sjeldnere i drilIer. I Ryfylke og Da.lene dyrkes den ogsaa hyppig med spaden og tildels i bed. – Blandt foderveksterne har turnips i den sene1–e tid begyndt at faa temmelig stor udb1–edelse, navnlig paa Jæderen, og de slaar i regelen ganske godt til. Som engplante bruges, forsaavidt man ikke lader jorden gi-æsbinde sig selv, ialmindelighed timothei, tildels blandet med kløver. Af saadant frø opgives for 1875 i amtet at være udsaaet ialt 53OO kg., hvoraf ca. 3700 kg. falder paa de jæderske hei-reden-. Rimeligvis er dog denne opgave Selv efter hin tid for lav. Af kløverarterne trives alsikkekløveren og totenkløveren ganske godt, medens rødkløver ikke giver saadan afgrøde som paa østlandet. Dette sidste gjælder ogsaa vikker, som forresten lidet bruges. Lin og l1amp dyrkes ikke. Humle bruges derimod paa en- kelte Steder i Dalene, men var tidligere mere almindelig, isæri Ryfylke, hvor den nu ikke sjelden findes vildtvoksende. – Den Samlede bruttoværdi af an1tets korn- og potetesavling