Side:Norges land og folk - Stavanger amt.djvu/46

Fra Wikikilden
Hopp til navigering Hopp til søk
Denne siden er ikke korrekturlest


Næringsveie. 3 9 der i amtet er taget ijordbrugets besiddelse som ind- mark, udgjorde ifølge de i anledning af matrikulens revision anstil- lede undersøgelser, altsaa omkring midten af sekstiaarene, omtrent 48.,0OO ha. eller 5,2 pct. af amtets hele flade. Dette efter vort lands forhold høie procenttal, der som amtsgjennemsnit alene over- træffes i Smaalenene, Akershus samt Jarlsberg og Larvik (men der rigtignok med det 3–-5 dobbelte), skyldes imidlertid udelukkende den naturlige eng, som har en større udstrækning end i noget andet amt (ialt ca. 33,000 ha. eller 3,6 pct. af arealet). Derimod havde den dyrkede jord alene et areal af henimod 15,000 ha. eller 1,e pct. af det samlede fladeindhold, hvilket staar tilbage for det for rigets samtlige bygder underet beregnede forholdstal (2,o pct.). Navnlig gjælder dette de af vidtstrakte fjeldmarker og heie opfyldte distrikter i Dalene og det indre Ryfylke, hvor henholdsvis kun 1,o og O,4 pct. af arealet er bragt under plog; men heller ikke det ytre Ryfylke (indbefattet øerne) hæver sig i saa henseende synderlig over det gjennemsnitlige forhold, og selv Jæderen med sine 8,s pct. af arealet i dyrket stand taaler ingen sammenligning med østlandets mere fremskredne agerbrugsdistrikter. Det er den gamle jordbrugs- maade, som kommer tilsyne i disse tal; thi dens hovedtræk var sta- dig at holde den dyrkede jord i ager uden kunstig eng. Men netop i denne henseende har de sidste 20 aar medført store forandrlnger, og der er ingen tvil om, at forholdet mellem den dyrkede jord og -den naturlige eng nu er temmelig forskjelligt fra, hvad det var paa matrikuleringsarbeidernes tid. – Antallet af jordbrug er om- kring 1865 opgivet til ca. 8000, saaledes at der altsaa paa hvert brug gjennemsnitlig falder 6 ha. indmark. Dette er vistnok noget mindre end middeltallet for det hele land (6,s ha.), men dog betyde- lig høiere end gjennemsnittet for naboamterne, af hvilke Søndre Bergenhus alene havde 4,4. og Lister og Mandal endog kun 2,1 ha. indmark pr. brug. De jevnt største brug forekommer paa Jæderen, navnlig i Time, Haa og Klep; ogsaa i nordre Ryfylke er gaardene gjennemsnitlig forholdsvis store (7 ha.), medens Dalene med 3 ha. indmark pr. brug nærmer sig sterkt til forholdet i Lister og Man- dals amt. Af egentlig større eiendom1ne har amtet meget faa. – Den samlede grundværdi i landdistriktet er af hovedskylddelings- kommissionen i 1884 bleven ansat til kr. 40,532,000 eller 4,e6 pct. af rigets, hvorefter den nye matrikulskyld for amtet er udregnet til 23,280 mai-k, hvoraf 11,105 mark falder paa Jæderen og Dalenes og 12,175 mark paa Ryfylke fogderi. Da amtets nye matrikul ialt omfatter 10,292 brug (1øbenummere). falder der paa hvert brug en gjennemsnitlig skyld af mk. 2,se; i det sydlige fogderi er den noget mindre, nemlig mk. 2,1s, i det nordlige lidt større, nemlig mk. 2,ss. Efter den ureviderede matrikul havde amtet ved udgangen af 1880 en skyld af 13,635 daler eller 5,e9 pct. af det hele riges skyld. Skylddalerens gjennemsnitsværdi er efter de uden paahefte af federaad stedfundne salg beregnet saaledes: