38 XL Stavanger amt. fiskeribedriften ifølge Ovenstaaende forl1o1dstal skulde spille en mindre rolle i Stavanger amt end i riget overhovedet. For det første maa det imidlertid erindres, at hine opgaver refererer sig til et tidspunkt, da amtets vigtigste fiske, vaarsildfisket, var at regne for ganske op- hørt, og dertil kommer, at omend fiskeri i dette amt drives af mange mennesker, er det dog faa, som har det til hoveder-hverv, og hvad specielt vaarsildfisket angaar, er det ikke tvilsomt, at det overveiende antal personer, som deri deltaget-, under folketællingerne lader sig opføre under andre næringsklasSer, som gaardbrugere, husmænd, in- derster, hjemmeværende sønner o. desl. “ I
- –
J ordbruget, d. e. agerbrug og fædrift. er af alle am- tets næringsveie den, der sysselsætter de fleste hænder og skaffer det væsentligste bidrag til befolkningens ernæring. Dog yder det ikke paa langt nær-, hvad det kunde yde. Vistnok er der store dele af amtet, hvor de naturlige forholde ikke kan siges at være gunstige for et rationelt drevet landbrug, men selv de egne, der i saa hen- seende maa kaldes vel udrustede, staar idethele betydelig tilbage for øst“landets mere fremskredne jordbrugsdistrikter. Befolkniugens seige vedl1ængen ved fortidens brugsmaader og stel har i dette amt, lige- som paa vestlandet overl1ovedet, været saa meget vanskeligere at bryde, som fiskeribedriften netop i flere af de bedste bygder har trukket al interesse og omtanke bort fra jordbruget, der nærmest alene er bleven betragtet som en binæring til fortjenesten paa søen. Imidlertid har amtets jordbrugsnæring i den sidste menneskealder og navnlig i de seneste 15–-20 aar gjort særdeles betydelige fremskridt, der her som andetsteds viser sig i udvidelse af det dyrkede areal, i en fuldkomnere bearbeidning af jorden og en rigeligere anvendelse af hjælpegjødningsstoffe, i en forøget dyrkning af kunstig eng og udvidet græsfrøsaaning, i almindeligere og hyppigere sædveksling, i anskaffelsen af hensigtsmæssigere redskaber og endelig ikke mindst i et mere tidsmæssigt kreaturstel. Størst har fremgangen været paa Jæderen, der med sine store vidder af god dyrkningsjord, sin rige adgang til tanggjødning og sine betydelige leier af mergel og skjælsand ogsaa har de bedste naturlige betingelser for et videre drevet jordbrug. Ogsaa paa enkelte af de ytre øer, som Karmøen, Rennesøen og Finnøen, der ligeledes har en frugtbar og for det forøgede arbeide taknemmelig jordbund, har landbruget taget et kraftigt op- sving-, navnlig efter vaarsildfiskets ophør. Mindre gunstige er de Vilkaar-, hvor-under land1nanden arbeider baade i Dalene og paa Ryfylkes fastland; men ogsaa i disse egne har man, særlig ved ny- brudsarbeide og en fuldkomnere afgrøftning af den vandsyge mark, søgt at forøge jordens produktivitet. 0veralt staar dog særdeles meget tilbage at udrette, og specielt maa et ordnet sædskifte endnu siges at være en undtagelse, selv paa Jæderen. – Det hele areal,
