Side:Norges land og folk - Stavanger amt.djvu/393

Fra Wikikilden
Hopp til navigering Hopp til søk
Denne siden er ikke korrekturlest


386 XL Stavanger amt. Af heri-edets gaarde skal her nævnes S–uledal prestegaard, hvis egentlige navn er Vinje, af skyld mk. 6,–is (urevid. dIr.:2. 4. 21). beliggende paa en stor slette lidt nedenfor Laagens udløb af Sule- dalsvandet (Osen), med noget skarp jord, hvilken dog er let at drive. Dens udSæd er 11 a l2 bl. l1avre og 7 a 8 hl. poteter, og dens kreaturhold 2 heste, l0–12 kjør og 3O faar. Furu, birk, asp og or findes spredt omkring paa eiendommen, men skoven er lidet veksterlig og aldeles ntilstrækkelig. Gaa1–dens laksefiske i Laagen er i 1884 bortforpagtet for 4O aar mod en aarlig afgift af kr. 80. - I bygden omkring kirken og prestegaarden ligger endvidere paa Laagens nordside Fisketjøn, 13,24, Hoftun, 7,14, og Lunde, 14,2å, og paa dens sydside Straape (Straabø), 12,9s, Sørestad, ]3,69ɔ og T jø stein1, 2I,98ɔ l1erredets største gaard. Længere ud i dalen er Ritland (Rtslan(l), 11,vs, og Foss, 14,64, medens man af de ved Suledalsvandet liggende gaarde kan merke Veke (Vegge), 13.26, Øiestad, 9,ss, i Kvildalen. formentlig amtets største skov- gaar-d, Gautetun, 16.v6, paa Nesflaten, samt Roaldkvan1, 14,1s, paa en liden slette ved Vandets øvre ende. Agerbrug og navnlig fædrift samt skovbrug er befolkningens vigtigste næringsveie. Om jordbruget gjælder, hvad der er be- merket under Saude. Dog er kornavlen forholdsvis noget større, og indkjøbet af kornvarer følgelig noget mindre end i sidstnævnte herred. Foruden de sedvanlige vekster bruges adskilligt blandkorn; endnu i 1875 bestod mere end V–1 af saakornet af denne kornsort, men det gaar mere og mere af brug. Su1edal er bekjendt for gode poteter samt for rige havreafgrøder, idet man ialmindelighed skal regne en avl af 4 tdr. pr. maal. Frosten gjør stundom skade paa de høiereliggende gaarde. Fædrift en begunstiges af de gode sommergræsgange, der findes næsten overalt i herredet, navnligi Grubbedalen og Kvandalen; dog kan Suledal i saa henseende ikke paa langt nær maale sig med Saude. De fleste gaarde har ogsaa gode fjeldslaatter, skjønt de tildels ligger langt fra bygden. Da imidlertid kvægl1oldet er særdeles betydeligt, bliver vinterfodringen ialmindelighed knap og afdraatten om vinteren forholdsvis liden. Fædriften afgiver dog ikke ubetydeligt til Salg navnlig af smør. Gjedeholdet er betydeligt; der var en tid-, da man efterhaanden søgte at indskrænke det, men i de sidste aar er det igjen forøget. Nogle uger af sommeren, nemlig medens slaatten foregaar i heien, ligger næsten hele bygden tilsæters; derimod er det ikke almin- deligt, at kreatu1–er fra andre herreder modtages til beitning. Om udsæd og kreaturhold se side 42 og 46. – Med skøv er Sule- dal rigere udstyret end noget andet herred i Stavanger amt. Nogle faa kilomete1– ovenfor grænsen mod Sand støder man paa elvens nordside paa større strækninger god furuskov (Ritlands-flaten og Underbakke-grænden), der fortsættes til henimod kirken. Paa elvens sydside er skoven tarveligere. Derimod er Suledalsvandets bredder skovbevoksede paa alle for trævegetation tilgjængelige steder; navnlig findes betydelige skovstrækninger iKvildalen og ved Vandets øvre ende under Roaldkvam. Bestanden er hovedsagelig furu; dog