Suledal hei-red. g 3 8 å Kvandal selven, som kommer fra et lidet vand øverst i Kvandalen (hvilket gjennem Staavasdalen ogsaa har afløb til Telemarken) og Bleskestadelven, der løber ud af det betydelige, i grænsen mel- lem Bratsberg., Nedenes og Stavanger amter liggende Holmevand (9,–lå km2); d) Aaros- eller Vetrhuselven. der gjennem Vetrhus- dalen danner afløb for flere smaavande nordenfor Snenuten; samt- endelig e) Kvilda1selven, der kommer fra strøget omkring Saata og gaar gjennem Kvildalen. Laagen forlader Suledalsvandet som en mægtig strøm, der med betydelig vandmasse bugter sig ned gjennem dalen og flere steder deler sig i flere arme; i den trange fjeldkløft »Gjuvet« paa grænsen mod Sand er den sterkt fossende, men faldet er dog ikke større, end at laksen gaar op. Paa søndre side 1nod- tager den tilløb fra det ovenfor nævnte Mosv and (2,16 km2). –- Herredets sydøstlige del gjennemstrømmes af UlIa-elven, som udspringer af Holme- og Steinkil-vandene i Valle og gaar mod SV, modtagende tilløb fra talrige fjeldvande i trakten søndenfor Snenuten, under forskjellige navne til Napvandet, antager nu en mere vestlig retning, men bøier derpaa tvert af mod S og gaar under navn af Valleaaen ind i Hjelmeland, hvor den falder i Jøsenfjorden (jfr. side.362). Den optager fra S Pøileaaen„ der kommer fra Valle„ og fra N en elv, der danner afløb for det betyde- lige Sandsetvand (6;es km2) og de mange smaavasdrag, som samles i dette bassin. Den raadende bergart er over store strækninger skifer, navnlig i de høiere liggende dele af herredet. Paa andre steder er skiferen afskavet, saaledes at de underliggende formationer, grundfjeld og gammel granit, er komne frem i dagen. Jordsmonnet i dalbunden bestaar saagodtsom overalt af en skarp sand- og grusjord med et for- holdsvis tyndt madjorddække af sandmuld. Folke1nængden vari1801:1234; 1–825: 1643; 1845: 2030; ]865: 2125 og 1875: 2]22. Befolkningeng er hovedsagelig samlet i selve Suledalen samt paa spredte steder rundt Snledalsvandet, for- nemmelig hvor sidedalferer kommer ned, saaledes i Kvildalen og Vetrhusdalen paa østsiden, Hamrebøgrænden og Nesflaten paa vest- siden samt Roaldkvambygden ved vandets øvre ende. Ogsaa paa Hylsstranden og i Ulladalen findes enkelte bosteder. Derimod er de udstrakte fjeldvidder ubeboede og ubeboelige, og naar folketa1let tænkes fordelt over det hele areal, bliver befolkningstætheden mindre end i noget andet af amtets herreder (I,–Z indb. pr. km2). –- Efter matrikulen af 1886 har hei-redet ialt 69 gaarde (1natr.–no.) med en samlet skyld af 1nk. 469,4s (urevideret dlr. 239. 4. 15). Gaar- dens er smaa, men til gjengjæld ikke meget udstykkede (19 matri- kulnumere er endog udelte), og de enkelte brug har derfor i gjen- nemsnit en noget høiere matrikulskyld end ellers i amtet sedvanligt. Middelprisen pr. Skylddaler er for 1852–80 udregnet til kr. 3031 og har saaledes stillet sig høiere end i Ryfylkes øvrige herreder. Jordfællessl(abet er forstørstedelen opl1ævet, ialfald for indmarkens vedkommende Norges land og folk. XL 2Ö
