Suledal heri-ed. 3 S Y har de a1lerfleste gaarde ogsaa nogen 1øvskov. Paa gaarden Foss nederst i bygden findes den eneste større gruppe af grantrær i amtet. Idethele er skoven ikke blot tilstrækkelig for heri-edets behov, men den afgiver ogsaa forholdsvis betydeligt til salg, navnlig tømmer og ved, men ogsaa stav, der opskjæres paa forskjellige smaa sagbrng, bark og never, hvilket altsammen opkjøbes af handelsmændene paa Sand. Tøn1mer og tildels ved flødes paa Laagen, amtets eneste flødningsvasdrag. Om de ved Sands lænse optalte mængder l1envises til side 376. Som brændSel bruges i herredet næsten overalt ved, torv kun paa enkelte gaarde. – Fiskeri er af liden betydning som næringsvei. Laksen gaar i Laagen op forbi Roaldkvam, og hver gaard langs elven har sin bestemte fiskehøl, men fisket, som i gamle dage var meget navnkundigt, er gaaet sterkt tilbage. Som side 376 forklaret, er laksefisketi vasdraget siden 1884 bortforpagtet til nogle engelskmænd. – Der skydes og fanges adskilligt af rype og aarfugl; af og til forekommer der ogsaa ren. Ifølge de Fine’s beskrivelse af 1745 havde bæveren dengang tilhold i Suledalslaagen, men den blev sjelden fanget; i de sidste 1–50 aar har den neppe været Obser- veret. – Industrielle anlæg findes ikke, naar man hortser fra nogle smaa sagbrug, hvor der skjær-es endel bord og stav. Paa et par kobberkisanvisninger i den øvre del af herredet (den ene paa gaarden Bleskestad, den anden ved Flesaaen i Kvandalen) har lidt grubedrift forsøgsvis været sat igang. Husfliden siges at være iopkomst, men frembringer endnu neppe noget nævneværdigt til Salg udenfor her- redet. Der fandtes i 1887 4 handelsmænd. Den side 377 omtalte nye hovedvei kommer ind fra Sand ved det saakaldte »Gjuv«, hvor dalen indsnævres til en trang kløft, og følger elvens sydside til Kvestad; her gaar den paa en 93 m. lang sprængverksbro over Laagen og fortsætter videre paa dens nordside forbi kirken og Suleda1sosen til Helgenes sund ved gaarden Kol- beinstveit, hvor der er færgested. Dens længde inden herredet er henimod 18 km. Fast skydsstation findes paa Fisketjøn ved 0sen. Før an1ægget af denne vei, altsaa ligeindtil for mindre end 20 aar tilbage, havde Snledal sin sterkeste forbindelse med udenverdenen -– ikke, som det skulde ventes, efter dalføret til Sand, thi her var det overmaade besVærligt at komme frem – men derimod over fjel- det til Hylsfjorden, enten gjennem Hylsskaret eller over det saa- kaldte Suledalseid, der fører over fra hovedbygden til gaarden Vidvei. En slags fortsættelse af Sand-Suleda1sveien danner nu den i de allersidste aar oparbeidede hovedvei fra Nesflaten ved Suledalsvandets øvre ende gjennem Bratlandsdalen til Røldalsvandet i Søndre Bergen- hus amt, et anlæg, der baade paa grund af de mægtige natur- omgivelser og formedelst vanskelighederne ved arbeidets udføre1se hører blandt de mest impone1–ende i vort land, og som derfor ogsaa ventes at skulle blive en yndet turistrute *). Saavel ved Osen som paa “) Sto1–tinget i 1888 har bevilget de fornødne midler til fortsættelse af denne veilinje langs Røldalsx-andet til Horra, hvor den vil komme i forbindelse med veiene til Odda i Har-danger og østover Haukeli- fjeldet til Telemarken. Anlægget vil blive færdigt i 1889. 25’V
