Side:Norges land og folk - Stavanger amt.djvu/39

Fra Wikikilden
Hopp til navigering Hopp til søk
Denne siden er ikke korrekturlest


32 ’ XL Stavanger amt. merkes, at tallet for I885 for landdistrikternes vedkommende tildels beror paa et skjøn, da der, som bekjendt, kun har været tælling i byerne. Jæd. o. Dalene. Ryfylke Tils. Byer-ne. Amtet. ]7(39 13,850 18,303 32,l-53 3,1l7 35,270 18Ol 15,364 2].962 37,326 3,808 4l,l34 1815 l7,668 24,501 42,l69 3,960 46,l29 1825 2O,426 29,955 5O,38l 5,779 56,l60 1835 23,58ö 34,583 58,l69 8,034 66,203 l845 2(3,lO7 40,087 66,l94 12,016 78,210 1855 29,]0O 45,355 74,455 17.,084 911,539 1865 31,05l 47,451 78.,502 26,366 104,868 1875 33,083 47,904 80,987 32,688 113,675 l885 ca. 3–5,000 48,000 83,000 36,000 1l9,000 For noget tidligere aar end 1769 haves ikke fuldstændige folke- tællinger. Imidlertid synes man af det saakaldte Titus BeiIche’s 1nandtal berettiget til at drage den Slutning-, at amtetS folke1nængde omkring aaret 1665 har udgjort omtrent 25,000 I), og en nylig fore- taget bearbeidelse af endel i rigsarkivet opbevarede lister over mand- kjønnet i det vesten- og nordenfjeldskei 1701 har givet som resultat, at indvaanertallet for sidstnævnte aar neppe skulde kunne anslaaes til mere end 26 a 27,000 personer 2). Selv om det nu maa indrømmes, at disse beregninger, naar de udføres for de enkelte amter, tør lide af adskillig usikker-hed, tyder de dog iethVertfald paa, at befo1knings- tilveksten i den sidste fjerdedel af det 17de aarhundrede har været forholdsvis ringe. Gjennem hele forrige aarhundrede tiltog derimod folkemængden temmelig jevnt med omkring V2 pct. aat-lig, dog, som det synes, lidt sterkere fra 1701–1769 (0,å1 pct.) end fra sidst- nævnte aar til “1801 (0,4s pct.). Med indeværende aarhundrede og det i sammes første decennium tilbagevendende vaarsildfiske begynder imidlertid en periode af langt sterkere fremgang-. Fra 1801–25 voksede folketallet med O,81 pct. aarlig, og i de følgende 20 aar gik den aarlige forøgelse endog op til 1,e6 pct. Hermed var dog ogsaa l1øidepunktet naaet. Fra 184å-55 var tilveksten i hvert aar gjennemsnitlig 1,59 pct., 1855–6–5 1,so pct., 1865–75 blot 0W8l pct., altsaa ikke større end i aar-hu1fdredets første fjerdedel, og i det sidst forløbne tiaar har den udentvivl været endnu adskillig ringere. I det hele har dog amtet.i tidsrummet fra 1801 til 1885 temmelig nær tredoblet sin folkemængde, hvilket viser en sterkere tilvekst end i noget andet amt, Kristiania by og Finmarken alene undtaget. Størst har fremgangen været i byerne, som i ]80l talte O pct., meni 1875 29 pct. af amtets samlede befolkning. Dets tvende fogderier viser idethele omtrent sanm1e hefolkningstilvekst; dog har forøgelsen i de î) Jfr. Norsk tidssk f. Videnskab og 1iteratur, 1I, s. 305 O. fl. 2) Jfr. T. Lin(1stø1: Mandtal1et i Norge 17Ol. Kra. 1887.