382 XL Stavanger amt. til længe forinden Suleda1svandet), og da kan det hænde, at bygden i ugevis er afstængt fra ethvert samkvem med andre distrikter. Herredet har 2de postaabnerier, oprettede i 1866 og 1888. Paa grund af sit behagelige klima og sin paa samme tid smi- lende og storartede natur er Sande de stavangerske landliggeres mest yndede opholdssted, og antallet af sommerbesøgende har været i jevnt stigende. Til sine øvrige fortrin har stedet nu ogsaa faaet en sund- hedski1de (g1aubersaltholdig kogsaltkilde), der i de sidste sommere er bleven benyttet af adskillige syge. Den springer frem i stranden paa gaarden Fløgstads grund og har i lange tider været kjendt af bygdens beboere, men først i 1885 er den bleven videnskabelig analyseret. Sande annekskirke, en langkirke af tømmer, er bygget 1866 paa gaarden F1øgstads grund iuderst i Saudebunden; den er menig- hedens eiendom og uden formue. Den forrige kirke, der var opført i 1810 og ved underretsdom i 1855 skal være bleven fradømt de private kirkeeiere, stod paa en af Saudegaardene i den gamle kirke- bygd, hvor ogsaa den endnu ældre stavekirke havde sin plads. I 1856 blev der af bygdens kvækere bygget et kapel paa gaarden Aabø. – Sande skolekommune har 9 kredse samt 3 skoler for afsidesliggende bosteder og ialt 5 lærere. Skolehuse er opførte paa Lindvold (Lundervold), Risvold, Aarstad (Fløgstadøren), Austareim, Enge og Aar-tun. 3 kredse har omgangsskole. De kommunale udgifter var i gjennemsnit for aarene 1884–86 kr. 6962, hvoraf kr. 3780 til fattigvæsenet og kr. 1932 til skolevæsenet, medens den udlignede herredsskat androg til kr. 6261. Særskilt for 1886 blev der som skat udlignet kr. 6671, hvoraf kr. 3713 paa indtægt efter forholdet kr. 4,–is pr. 100 skat- bare kr. Kommunens gjæld var s. a. kr. 4750, medens skatteydernes samlede formue blev anslaaet til kr. 538,55O. Antallet af fattig- understøttede hovedpersoner var i middelta1 for 1876–84 aarlig 66, svarende til 35 pro mille af folketal1et i 1875. Hei-redsstyrelsen bestaar af 3 formænd og 9 repræsentanter. Med hensyn til antallet af Stemmeberettigede i prestegjældet se under Sand side 377. Ældre inddeling. Sande var oprindelig annekssogn under Sule- dal, men blev ved res. 24 april 1858 fraskilt dette prestegjæl(l og am1ek- teret det samtidig oprettede Sand prestegjæld (jfr. side 378). I judiciel henseende hørte lærredet (sognet) efter matrikulen af 1838 (ligeson1ogsas i 1niddelalderen, jfr. side 89) i sin helhed til Sande skibrede, som tillige omfattede de gaarde af Sand, som ligger paa nordre side af Hylsfjorden og ved Saudeijorden. Ved res. 11 aug. 1841 blev herredet eget tinglagɔ men forenedes med Sand ved res. 28 okt. 1861. I formandskabsinstitutio nens fire første aar var Sande indbefattet 1mder Suledal l1erred; fra 1842 af har det derimod havt egen kom1nunal bestyrelse Fornl evninger. Ved den forrige kirke skal tidligere (efter en op tegnelse fra 1810) have staaet en høi bautasten paa en liden haug. Noget fund af større betydning er ikke hidtil fren1kommet. C
