Side:Norges land og folk - Stavanger amt.djvu/388

Fra Wikikilden
Denne siden er ikke korrekturlest

Sande herred. 3 8 1 gaarde sterkt medtaget, men dog endnu mere end tilstrækkelig for herredets behov. Paa østsiden af hoveddalføret og indover i retning af Storlivandet findes flere strækuinger med taalelig god furuskov, ligesaa paa enkelte andre steder. Ogsaa Hellandsbygden og Slette- dalen har god tømmerskov, men dens værd forringes-betydelig der- ved, at elven paa grund af de mange fosse ikke kan bruges til flød- ning.– Løvskov, fornemmelig birk, forekommer paa de fleste gaarde. Der sælges ikke ubetydeligt af brændeved, tildels ogsaa bygninge- tømmer, tøndebaand, bark m. m., hvilke produkter opkjøbes af jægte- førere, som afhænder dem i Stavanger, Sandnes, Haugesund og Skudeneshavn. Som brændsel bruges ved; paa enkelt-e gaarde, f. eks. i Svandalsbygden, haves torv, som tildels benyttes, men den holdes for at være af maadelig beskaffenhed. – Fiskeri er som næringsvei af underordnet betydning. Enkelte aar kan man dog fiske nogle hundrede tønder brisling og fedsild i fjorden, og i Storelven tages i regelen noget laks og seørret, dog mindre nu end tidligere paa grund af det tiltagende kilenotbrug længere ude i fjorden. – Af industri- elle anlæg findes alene nogle smaa sagbrug. Tidligere gav skibs- byggeriet mange sysselsættelse, men dette er nu ophørt. Om den grubedrift, som »Saude grubekompagni« siden 1882 har vedlige- holdt efter sinkblænde paa gaarden Birkeland, henvises til side 63. Den mest bearbeidede grube er nylig solgt til et engelsk interes- sentskab, der har sat en større drift igang. I nærheden findes ogsaa nogle andre sinkblændeanvisninger, hvorpaa forsøgsdrift har fundet sted. Den kvindelige husf1id afgiver neppe noget nævne- værdigt til salg. Derimod arbeider mændene endel træsager, der afhændes til de ytre bygder, saasom river, træsko, trækopper m. m.; de sidste pleiede man ialfald i gamle dage at sælge for havre, og prisen var,– hvad koppen kunde rumme. Bygden har for tiden (I888) 7 landhandlerier. Af rodelagte kj øreveie findes ialt omtrent 14 km., nemlig fra Svandal til ytre Saude, derfra langs fjorden til indre Sande og saa videre opover dalen til Austareim (ialt ca. 11km.)samt fra Søndenaa havn til gaarden Birkeland (3 km.), hvilken sidste vei er fortsat af grubekon1pagniet ca. 6 kni. op gjennem det trange dalføre til Sink- gruberne. Fra disse er der kun 4 a 5 km. igjen til Hellandsbygden, hvis beboere nu alene ved en yderst besværlig fjeldvei har adko111st til søen, og af hensyn til det store antal kreaturer, som aarlig føres til beiterne i Slettedalen, har det derfor været paa tale, at det offentlige skulde overtage grnbekompagniets vei og fortsætte den til Hellandsbygden. Med udenverdenen foregaar –kommunikationen – naar man bortser fra de vanskelige kløvveie, der fører over fjeldene til Sand, Su1edal, Røldal, Odda og Etne – udelukkende tilsøs og besørges for en meget væsentlig del af Ryfylkedampskibene, der i sommermaanederne 4 a 5 gange ugentlig anløber baade Saudesjøen og Saudebunden (Fløgstadøren), tildels ogsaa Moldetveit. Om vinteren er derimod paa fjordens inderste 8–9 km., indenfor Storskjær, menis hyppig til hinder (dette fjordstykke fryser merkelig nok i regelen