Side:Norges land og folk - Stavanger amt.djvu/387

Fra Wikikilden
Hopp til navigering Hopp til søk
Denne siden er ikke korrekturlest


380 XL Stavanger amt. tænkes jevnt fordelt over det hele areal, kommer der paa hver kvadrat- kilometer neppe 4 mennesker, og lærredet hører saaledes til amtet-s svagest befolkede diStrikter. De beboede strækninger ligger hoved- sagelig ved bunden af Saudefjorden, navnlig i den gamle kirkebygd samt omkring Storelvens ndløb og paa de nederste 3–4 kilometer af dens dalføre (Fløgstad-, Anstareim- og Birkelandskredsene). Paa nordsiden af Storlivandet er Hellandshygden en afsides men tæt grænd af fjeldgaarde, hvis beboere har sin færdsel til søbygden over fjeldet, eftersom dalen er ufremkomme]ig. Vestenfor Sandefjorden er Svandalen et høitliggende, men vel bebygget dalføre. Blandt her- redets befolkning fandtes i 1875 48 kvækere. – Herredets matri- kul omfatter 51 gaarde (matr.–no.) med en samlet skyld af mk. 352.42 (urevid. dlr. 202. 4. 21). Flere gaarde er sterkt udstykkede, og den gjennemsnitlige matrikulskyld pr. brug er adskillig lavere end i amtet sedvanligt. Skylddaler-ens salgsværdi kan for aarene 1852 -80 anslaaes til kr. 2275 (jfr. side 374). Indmarksfællesskabet er for den allerstø1–ste del ophævet, hvorimod der endnu paa adskillige gaarde findes fæ1lesskabibuhager og fjeldbeiter. – De største gaarde er Hovland, 12,2s, Risvold, ]l,28, begge i den gamle kirkebygd ved Saudesjøen: Fløgstad, 14,s2, Aabø, 24,42, Herein1, l],12, Austareim (Østreim), 9,9s, Birl(eland, indre og ytre, 22.e1, og Søndenaa, 21,es, alle i den nedre del af Storelvens dalføre, de fire første paa elvens vestre, de to sidste paa dens østre side; end- videre Aartun, 18,ss, iHellandsbygden, samt Maldal (Moldal), 10,2e. en l1øitliggende fjeldgaard paa østsiden af Saudefjorden. I henseende til næringsveie er Sande i egentlig forstand en fædriftsbygd. Agerbruget er af forholdsvis mindre betydning, dels fordi jO1’dbl’IlgSHlfiad81l endnu i regelen er gammeldags, dels fordi den skarpe jord trænger megen og stadig gjødning. Flere af de l1øiereliggende gaarde er tildels ogsaa udsatte for frost. Af poteter avles dog omtrent, hvad der behøves, men korn maa kjøbes i stor udstrækning„ antagelig 15OO a 2000 hl. aarlig, hovedsagelig rug fra Stavanger, undertiden ogsaa havre fra Finnø og Sjernerø. Derimod er som nævnt kvægavlen af stor vigtighed og giver betydeligt overskud i form af smør, ost og slagtekvæg. Herredet har nemlig fortrinlige fjeldbeiter i Aabødalen og fremforalt i Slettedalen, hvor ikke blot distriktets egne kreaturer, men ogsaa et betydeligt antal faar og ungnøt fra Nerst1–and og øerne i Boknfjorden hver sommer fø1–æ til beitning. Sommerfodringen er derfor god, men vinterfod1–ingen af de talrige besætninger gjennemgaaende tarvelig, saa at udbyttet ikke bliver, hvad det kunde være. Af faar og gjeder vinterfødes dog et forholdsvis mindre antal end i nabobygderne. Derimod er det ikke usedvanligt, at der fra Da1ene og navnlig fra Lister og Mandal amt om vaaren opkjøbes gjeder, som man lader græsse i fjelddalene for atter om høsten at afsætte dem, dels til Stavanger, dels til Øst- landet; den i sommerens løb faldende mysost er nemlig let afsættelig til forholdsvis gode priser. Angaaende kreaturhold og udsæd hen- vises til tabellerne side 42 og 46. – Skoven er paa de fleste