Side:Norges land og folk - Stavanger amt.djvu/385

Fra Wikikilden
Hopp til navigering Hopp til søk
Denne siden er ikke korrekturlest


378 XL Stavanger amt.

Ældre inddeling. I geistlig henseende var herredet tidligere an- nekssogn under Jelse prestegjæld. indtil det ved res. 24 april 18ð8 blev fraskilt samme for sammen med Saude. der samtidig skiltes fra SuledaI. at overgaa til et eget, Sand, prestegjæld med Sand som hovedsogn. – I judiciel henseende var herredet ligefra middelalderen af (jfr. s. 89) delt mellem Sande og Jelse skibreder, idet samtlige gaarde ved Hylsfjorden samt de tre nordligste gaarde paa Saudefjo1–dens vestside hørte til den første, resten af hei-redet til den sidste. Ved res- 11 aug. 1841 lagdes herredet i sin helhed under Jelse tinglag. fra hvilket det imidlertid ved res. 28 okt. 1861 atter blev udskilt for at forenes med Sande til et tinglag, der efter res. 4 aug. 1863 skal benævnes Sand. Allerede ved res. 2l ja- nuar l860 var heri-edet blevet eget lensmandsdistrikt. Fornlevninger. Der findes mange gravhauger paa adskillige gaarde i hoveddalen, saaledes paa Helland. Hauge, Skeie og Mo. Paa Helland har ogsaa staaet 3 bautastene. hvoraf kun 1 er levnet. Af oldsagfund kan nævnes en meget stor, »urtepotteformetC lerurne fra den ældre jern- alder. funden paa Ø1–land (Berg. mus.). Sande heri-ed [514,2o km2, 1888 indb.], hvis gamle navn var Sauða“r (Sauða sökn), men tidligere ialmindelighed feilagtigen er bleven skrevet »Søvde«„ indbefatter den nordligste del af amtet og støder paa en lang strækning (omtrent 56 km.) til Søndre Bergenhus amt, nemlig til Etne i V, Skonevik og Ullensvang i N og Røldal i NØ; mod SØ grænser det til Suledal og mod S til Sand. Fjeld- toppen Rullestadsaata paa skillet meHem Saude, Skonevik og Ullens- Vang er amtets nordligste punkt Herredet bestaar udelukkende af fastland og har en udstrækning fra SV–NØ af omtrent j35 km. og fra NV+SØ af 20 a 21 km. Det er anneks til Sandprestegjæld, og udgjør eget lensmandsdistrikt, medens tinglaget omfatter begge sogne og kaldes Sand. Sande maa i det store og hele kaldes en høitliggende fjeldbygd, omend den allerstørste del af befolkningen er samlet omkring eller i nærheden af den smukke Saudefjord, der trænger 10 km. indi herredets sydlige del. Mod den indre del af denne fjord, som paa den nordvestlige og nordlige side er omgivet af venlige og forholdsvis flade bredder, sænker landet sig saaatsige fra alle kanter, og en række dalfører skjærer sig herfra næsten vifteformig til alle sider ind i fjeldmassen, saaledes Svandalen mod SV, Nordstøl- dalen mod NV, Aabødalen mod N, Storelvens dalføre med dets forgreninger, Austareimsdalen, Hereimsdalen og Sletteda- len, mod NØ og N samt endelig Maldalen mod Ø. Alle disse dalstrøg, som dog i henseende til landets koniiguration alene er at betragte som trange revner, stiger, nogle hurtig, andre langsommere, efterhaanden op paa fjeldplateauet, der langs herredets vestlige, nord- lige og østlige grænser har en betydelig høide og paa flere steder endog naar op i den evige enes regioner. Blandt de mange anselige tinder, der rager op over plateauet, er den steile Kirkenut paa