Side:Norges land og folk - Stavanger amt.djvu/383

Fra Wikikilden
Hopp til navigering Hopp til søk
Denne siden er ikke korrekturlest


376 XL Stavanger amt. driften et betydeligt overskud. Gaardene har idetheletaget gode og tilstrækkelige hjemmehavne, medens fjeldbeiterne staar tilbage. Sæ- terdrift er almindelig paa de fleste gaarde. Angaaende udsæd og kreatu1–hold se side 42 og 46. – Næstefter disse næringsveie er skovbruget af vigtighed. Herredet har et samlet skovareal paa 5252 ha., saaledes at det hører blandt de i saa henseende bedst ud- styrede i amtet. Det findes dels i selve Sandsdalen opimod grænsen af Suledal, dels paa Sandsfjordens vestside nordenfor Ropeid, dels og fornemmelig paa den mellem Saudefjorden og Hylsfjorden udstik- kende landtunge, hvor der specielt forekommer ikke ubetydelige stræk- ning-er af ret vel konserveret naaleskov. Salg til byerne og de ytre, skovløse herreder navnlig af brænde og Skaar-en last (stav), tildels ogsaa tømmer, bark og andre skovprodukter giver derfor adskillig indtægt. Saalænge skibsbyggeriet florerede i strandstedet, gik det større salgstømmer væsentlig til dette. Tømmerflødning foregaar i Sandslaagen, og ved dennes udløb i fjorden findes en lændse, hvor der i femaarene 1876–80 og 1881–85 optaltes gjennemsnitlig henholdsvis 127O og ca. lO0O tylvter større og mindre tømmer aarlig, hvoraf dog den største del var kommen fra Suledal herred. TO1’VlDy1’81’ findes saagodtsom ikke, og som brændsel bruges udeluk- kende ved. – Af f iskerierne er laksefisket i Laagen endnu det vigtigste, skjønt meget aftaget mod i fortiden. Mest bekjendt er det saakaldte Sands-fiske, der er særskilt matrikuleret, før til omtrent 3 3Zl0 daler, nu kun til mk. 3,vs. I de sidste aar synes dog fangst“en igjen at have bedret sig; medens saaledes kvantumet for det hele vasdrag i 1878 blev opgivet til 1940 kg. og i 1879 endog kun til 117O kg., har det i de følgende 4 aar, 1880–83, udgjort i gjennem- snit omtrent 270O kg.., hvoraf noget mindre end Ve falder paa Sand og noget mere end Ve paa Suledal herred. Fangsten er bleven dre- ven til langt ud paa høsten, dels ved faststaaende kar i Sandsfossen, dels med not og drivgarn. I 1884 er fisket i det hele vasdrag for 40 aar bleven bortforpagtet til engelske sportsfiskere for en aarlig afgift af omtrent kr. 4000, hvoraf kr. 2500 til eierne af det nævnte matrikulerede fiske. De i fossen anbragte. for laksens opgang yderst hinder-lige, kar er nu sløifede, og en betydelig forøgelse af fiske1næng- den i denne af naturen rigt udstyrede lakselv tør saaledes vistnok imødeses. Foruden laksefiske drives tildels ogsaa fiske efter brisling, som undertiden, f. eks. i 1884, kan slaa godt til, ligesom der, navn- lig fra strandstedet, sker udrustninger til vaarsildfisket og andre større sildefiskerier. – Ogsaa skibsfarten giver nogen indtægt, og ved udgangen af 1885 fandtes der i herredet ialt 17 smaafartøier med 424 tons drægtighed, hvilke var beskjæftigede dels i fart med tømmer, ved og bord til Stavanger, Haugesund og Bergen., delsi fragtfart mellem andre byer, dels endelig i sommer- og vinterfiske- rierne. – De øvrige næringsveie er af liden betydning. Af industrielle anlæg findes kun nogle mindre sagbrug til opskjæring af bord og tøndestav. Tidligere var der, som nævnt, i strandstedet flere skibsverfter, ligesom der paa gaarden Sand var et teglverk, som