Side:Norges land og folk - Stavanger amt.djvu/382

Fra Wikikilden
Hopp til navigering Hopp til søk
Denne siden er ikke korrekturlest


Sand herred. 3 V å Heri-edets største gaard er Sand (San(lr), 25,vs, en betydelig, men sterkt udstykket eiendom., paa hvis grund det nedenfor nævnte strandsted af samme navn er beliggende. To af denne gaards brug, hvilke tidligere Var presteenkesæde, er ved res. af 4 juli 1859 og 30 januar 1875 udlagte til prestegaard i Sand prestegjæld. Prestegaarden har en samlet skyld af mk. 8,e2 og en god, omend bakket og tungvindt jor(1vei, hvorpaa aar om andet avles 2O a 25 bl. havre og omtrent 70 l1l. poteter samt underholdes en besætning af en hest og 9 kjør; til eiendommen, som har ganske god, men noget fjerntliggende og vanskelig tilgjængelig skov, hører Ve af en l1usmandsplads samt laksefiske ved stranden, hvilket nu er bortfor- pagtet mod en aarlig afgift af kr. 5O. Blandt distriktets øvrige gaarde kan nævnes: Eide, 18,ss, Helland, 14,9a, Hanekam (Ha-H–akambr), 12,2a, Brommeland, l0,97, Grov,13,so, Heim, 19,s2, Berge, 9,2s, Skeie, 9,ss, og H auge, 11,os, alle henhørende til den paa begge sider af Laagen liggende smukke Sandsbygd, søndenfor hvilken Vela (Veila), 15,9o, ligger længere ude ved Sandsfjorden. Paa nordsiden af Hylsfjorden er ’1’jelme1and (oprindelig vistnok H)alma- l(17ld), ]2,11, Fatnes (Fattnes), østre, 11,18, og vestre, 13,a2, Lø- land, 2ð,16ɔ Vanvik, ytre og indi-e, tils. 17,os, samt Tengesdal, 10,s2, og nordligst i lærredet Ilstad, 1O,so, paa vestre side af Saudefjorden. Strandstedet Sand, ogsaa kaldet Sand slandet, har en vakker beliggenhed paa forannævnte gaard Sands grund, i en bue omkring en liden bugt af Sandsfjorden, umiddelbart nordenfor Laagens udløb i samme. Stedet var tidligere meget uor(1entlig bebygget, men er nu, efterat det næsten fuldstændig var lagt i aske ved ildebrand natten til den 28 marts 1879, gjenopført mere regelmæssig og med bedre og su1ukkere huse end tidligere Befolkningen talte i 1825 197 mennesker-, men i 1865 var indbyggertallet steget til 555 og i l875 til 757 i henholdsvis 99 og 126 beboede huse. Senere er dog Stedet gaaet meget tilbage, navnlig fordi skibsbyggeriet, som i sin tid blev drevet i temmelig stor udstrækning, nu i mange aar har ligget omtrent ganske nede. Befolkningen er nu væsentlig hen- vist til almindeligt haandverks- og dagarbeide. Navnlig har der altid været drevet meget bødkerarbeide, og endnu sælges der aarlig flere tusinde tomtønder til Stavanger og Haugesund. Ogsaa tømmer- flødningen og laksefisket i Laagen har givet anledning til adskillig fortjeneste. Paa Stedet fandtes ved udgangen af 1885 ialt6 a 8 han- delsmænd, som har en ikke ubetydelig omsætning til de omliggende herreder og desuden hovedsagelig driver tømmerhandelen paa Laagens vasdrag. Der er ogsaa forekommet enkelte udrustninger til sildefiske i Nordland, og der eies endnu parter i saadanne. EHers i lærredet er agerbrug og navnlig fædrift de vigtig- ste næringsveie, omend begge i regelen drives paa gammel maade. Agerbrugets hovedvekster er de sedvanlige, havre og poteter; der- hos bruges endel blandkorn, men saagodtsom aldrig byg. Kornavlen er paa langt nær ikke tilstrækkelig for behovet, derimod giver fæ-