Side:Norges land og folk - Stavanger amt.djvu/381

Fra Wikikilden
Hopp til navigering Hopp til søk
Denne siden er ikke korrekturlest


374 XL Stavanger amt. Hu stveitsaate, der ligger i nordgrænsen mod Sande og naar op til 120O m., samt Sellandsnuten i grænsen mod Vikedal, hvil- ken neppe er synderlig lavere. Mellem de fjelddrag, der grupperer sig omkring disse to høider, skjærer ’I’ysselandsdalen sig som et trangt, ubebygget skar fra Sandsfjorden i nordvestlig retning over mod Bjørndalen i Vikedal. Lidt søndenfor dette dalføres udmunding i Sandsfjorden fører det 1ave, kun O,e km. brede Ropeid over fra denne fjord til bunden af Vindefjordens indre arm. – Det vigtigste vasdrag er Suledals- eller, som den her kaldes, Sandslaagen, som fra Suledal kommer ind over herredsgrænsen iet 1angt, fossende stryk mellem bratte fjeldsider (»Gjuvet(), men straks efter faar et roligere løb og bugter sig mellem høie bakker som en mægtig strøm frem gjennem dalen. Elven, hvis længde inden Sand er omtrent 8 km., danner umiddelbart forinden sit udløb i Sandsf)’o1–den et ikke ubetydeligt vandfald, Sandsfossen. Dens vigtigste tilleb inden herre- det er Brommelandsbækken fra N og Torgaardsbækken fra S. Lindvangse1ven kommer ligeledes fra Suledal,.idet den træ- der ud af det lille Kvanvand, hvorefter den løber mod S ud i Hylsfjordeu, dannende ved sit ud1øb den i flomtider maler-iske Lindvangfos, hvis støv skal kunne fugte løvtrærne paa sydsiden af den her ca. l km. brede fjord. Paa Sandsfjordens vestside er Ilstadaaen, Aas.elven og Tysselandselven, hvilken sidste gjen- nemstrømmer den ovennævnte Tysselandsdal, de vigtigste vasdrag. Herredets mange smaavande er alle ubetydelige og optager tilsammen alene et areal af 2,s9 km2. – Bergarten er i de indre, høierelig- gende strøg næsten overalt skifer. I de lavere egne og navnlig langs fjordene er derimod skiferen afskavet, og det underliggende grundfjeld danner her det faste fjel“d. Jordbunden bestaar i Sands- dalen hovedsagelig af muldjord paa ler eller lersand, for en mindre del paa sand eller aur. Paa Hylsstranden, som ansees for at have det bedste jordsmon, bestaar underlaget væsentlig af skifersmuldringer. Den hjemmehørende folkemængde var i 180]: 701; 1825: 913; 1845: 1207; 1865: 16O0 og 1875: 1762. Tænkes det sidst- nævnte folketal jevnt fordelt over herredets hele areal, kommer der overhovedet 8 mennesker paa hver km2, men da mere end Ve af indbyggerne er samlet i strandstedet Sand, er den gjennemsnitlige befolkningstæthed i virkeligheden meget mindre. Sammenhængende bebyggelse findes egentlig kun i selve Sandsdalen samt paa et par steder ved Hylsfjorden. Efter matrikulen findes ialt 40 gaarde (matr.–no.) med en samlet skyld af mk. 365,es (urev. dlr. 192. 2. 9), hvorunder det til mk. 3,vs særskilt skyldsatte Sands laksefiske er regnet som I matriknlnummer. De enkelte brug er i henseende til matrikulskyld gjennemsnitlig noget større end i amtet overhovedet. Skylddalerens salgsværdi er paa grundlag af de i aarene ]852–80 stedfundne salg for Sand tinglag underét beregnet til kr. 2275. Indmarken er formentlig overalt udskiftet, ligesaa skov og slaatte- land; det samme er forstørstedelen ogsaa tilfældet med havnegange.