Side:Norges land og folk - Stavanger amt.djvu/380

Fra Wikikilden
Hopp til navigering Hopp til søk
Denne siden er ikke korrekturlest


Sand heri-ed. 3 V 3 Sand het-red [2l3,vs km2, 176] indb.] er beliggende omkring Sandsfjorden med dens forgreninger, Saudefjorden og Hylsfjorden. og omgives af Jelse i S, Vikedal i V, Sande i N og Suledal i Ø. Dets Største udstrækning fra grænsen mod Vikedal i V til-Hyls- skare-t i Ør er omtrent 28 km. og fra Hnstveitsaata i N til grænsen mod Jelse omtrent 18 km. Indenfor dets omraade ligger den lille Nævø (0,åo km2) sydligst i Sandsfjorden; ellers bestaar arealet helt af fastland. Hei-redet falder sammen med Sand l1oVedsogn af Sand prestegjæ1d og er eget lensmandsdistrikt, men danner sammen med annekssognet Sande et tinglag, Sand, under Ryfylke sorenskriveri. Ved de ovenfor nævnte fjorde, som nærmere er beskrevne side 16–17, er herredet delt i tre, indbyrdes adskilte par-tier, af hvilke det ene ligger paa vestsiden af Sands- og Saudefjorden, medens de tvende andre ligger paa sammes østside, det ene nordenfor, det andet søndenfor Hylsfjorden. Alle tre strækninger er opfyldte af fjelde, som i regelen stiger steilt op fra fjordene uden dog at naa til de høider, som forekommer i de tilstødende indre bygder. Partiet østenfor Sandsfjorden og søndenfor Hylsfjorden, hvilket omfatter l1erredets hovedbygd, gjennemskjæres fra Ø–V af Snledalslaagens eller, som den her kaldes, Sandslaagens brede, vel bebyggede dalføre, indesluttet paa begge sider af temmelig høie fjelddrag, blandt hvis toppe kan merkes Storhei og Rauafje1dnuten paa nordsiden, samt Hestafjeld og Velanuten paa sydsiden af dalen. Sydligst i partiet gjør den trange Lovref jord et 4 km. dybt indsnit i kysten. Den del af heri-edet, som ligger paa Hylsfjo1–dens nordre side og ialmindelighed benævnes H ylsstran de n, bestaar af en 3 til 6 km. bred strækning langs fjorden og dens fortsætte1se, det trange Hyls- skar, som fra fjordbunden fører over til Suledalsvandet. Hele dette parti er opfyldt af nd1øbere fra de indenfor liggende høifjelde i Sande og Suledal, og langs grænsen mod Sande hæver der sig en række toppe, blandt hvilke Skaranuten, Kjerringnuterne og SkorVenuten, alle af anselig høide. Langs den indre del af fjor- den er fje1dets affald yderst brat, og kun hvor fjeldbækkene har ndgravet mindre fordybninger, har her enkelte gaarde fundet plads. Længere mod V trækker fjeldene sig lidt mer tilbage fra kysten, og udenfor det saakaldte Lølandsskar, der fra Vanvik stryger i nordvestlig retning over mod Saudefjorden., gaar terrainet over i et forstørstedelen skovbevokset aasdrag, der ndfylder den ytterste del af halvøen mellem de to fjords og ender i Tjelmelandstangen. Straks indenfor denne ligger den eiendo1nmelige, taarnformede Fat- nesnut, fra hvilken det har været paastaaet, at man undertiden kan se røg og høre et forfærdeligt underjordisk bulder. Den stræk- ning af herredet, som ligger paa Sands- og Sandefjordens vestside, er ikke mindre bjerg-fuld end de forega-aende. De største høider er her den ved sin runde top og isolerede beliggenhed eiendommelige