Side:Norges land og folk - Stavanger amt.djvu/374

Fra Wikikilden
Hopp til navigering Hopp til søk
Denne siden er ikke korrekturlest


J else herred. 3 6 V adskiller Jelse fra Nerstrand, mod NØ Sandsfjorden, der skjærer tvers gjennem herredet og de1er det i to, fra hinanden afsondrede partie1–, og endelig mod Ø Erfjord, der trænger ind mellem Jelse og Jøseneset og atter udsender flere mindre arme, Eidevaagen (Eiavaagen) mod S, Kilevaagen mod Ø samt Tøssefjorden (4 km.) og Bogsfjorden (3 km.) mod N. Foran indløbet til Er- fjord gaar Ø kstref jorden 5 km. ind i nordlig retning. Fra Tøsse- fjordens bund er det i ret linje kun et par km. over til bunden af den fra Sandsfjorden mod S indtrængende Lovref jo rd. –- Østenfor Tøssefjorden og Lovrefjorden ligger hei-redets egentlige fjeldbygd, et svagt beboet høiland, som i Natlandsheien paa grænsen mod Suledal naar op til 957 m. o. h. Af andre fjeldhøider i dette strøg kan nævnes Reinsnuden i grænsen mod Sand og Klepfjeldet i Ø for Erfjords indre del. Fra denne fjords bund ved Haalands- osen gaar den smukke Haalandsdal i nordøstlig retning op til Natlandsvandet og fortsætter som et trangt skar over mod Suledal. Hei-redets hovedparti, nemlig den store halvø, som ligger vestenfor Lovrefjorden og Tøssefjorden, begrænset af Sandsfjorden i NV og Ei-fjord i S. er et sterkt kuperet, men ikke meget høitliggende og forstørstedelen skovbevokset heilandskab med i regelen lave, for be- byggelse skikkede strande. De høieste punkter er Skude-fjeldet, der adskiller Tøssefjoi-den fra den vestenfor liggende 5 a 6 km. lange flade Lovredal, der fra Lovrefjorden fører mod S og SØ over til bunden af Erfjord; endvidere Helgefjeldet mellem Bogsfjorden og Økstrefjorden og Jelseheien vestenfor sidstnævnte fjord. I det paa nordsiden af Sandsfjorden liggende parti af herredet, som udgjør sydsiden af den store halvø mellem nævnte fjord og Vinde- fjorden (jfr. side 34l), er der i grænsen mod Vikedal flere betydelige fjelde, navnlig Grytenuten (854 m.) i V samt Fjetlandsnnten og Repsfje1det i Ø.. Fra Vatlandsvaagen ved Sandsfjorden fører det lave Rosseid mod N over til Vindefjorden. Rosseidets sydlige del indtages af det lille Vatlandsvand, paa hvis østre side der ligger en tæt grænd af gaarde, den saakaldte Repsbygd (udt. Refsbygd). Paa den under Jelse hørende del af 0mbo er Bandaasen (3 a 4OO m.) i grænsen mod Hjelmeland et bekjendt sømerke. Smaa- øerne er lavere. De vigtigste af dem er Foldøen (0,so km2), be- liggende foran indløbet til Sandsfjorden, samt Sk orpø erne (vestre og østre, henholdsvis O,11s og O,1s km2) og 0ttøen (0,s6 km2) læn- gere inde i samme fjord. – Herredets vasdrag er alle smaa, men har dog sin betydning, forsaavidt de afgiver drivkraft til adskillige smaa sagbrug og kverne. Det største af dem er H aalandselven, der kommer fra grænsen mod Suledal, gjennemstrømmer Natlands- vandet (0,sv km’), hvor den optager Natlandselven, og gaar mod SV gjennem Haalandsdalen ud i Erfjord. Af vande kan end- videre merkes det nysnævnte Vatlandsvand (1,oo km2) iReps- bygden og det vakre Lovrevand (I,11 km2) i Lovredalen. Dette

3 a 4 km. lange, men smale og af høie fjelde indesluttede vand har

oprindelig udgjør-t den inderste del af Lovrefjorden, men er nu af-