Side:Norges land og folk - Stavanger amt.djvu/372

Fra Wikikilden
Hopp til navigering Hopp til søk
Denne siden er ikke korrekturlest


Hje1me1and herred. 365 og har tidligere beskjæftiget indtil lå-I 6 mand, menÞdrives i den senere tid med mindre kraft (ca. 5 arbeidere). Spinderiets interessentskab dri- ver sammesteds ogsaa et mindre sagbrug med mølle. Et skibsverft, der var i virksomhed i midten af syttiaarene, har nu længe været ned1agt. – Som binæring skaffer den kviudelige husflid en ikke ubetyde1ig indtægt, idet der aarlig sælges adskillige tusinde alen vad- mel. – Der arbeides ogsaa en stor mængde af en egen slags limer, der sælges til brug ved kjølhaling af fartøier. Ogsaa havevæsenet staar paa et noget mere fremskredent standpunkt end almindeligt„ og dyrkning af frugttrær og navnlig bærbuske drives i ikke ganske ringe udstrækning Der eies i distriktet endel smaafartøier, som hovedsagelig benyttes til vedtransport, hvorhos der i 1887 fandtes 6 landhandlerier. ’ Med landeveie er dette vidtløftige herred kun tarvelig ud- styret. Hovedveie findes ikke, og af bygdeveie er kun 1O a l1 km. oparbeidet som kjørevei, nemlig fra HjelmelandSvaagen til Het- landsvandet samt fra Tøtlandsvig til Kleiveland i Vormedalen., hvortil kommer den side 36O omtalte ridevei over til Aardal kirke. Vig- tigere end samfærdselen tillands er kommunikationen ti1søs, hvilken nu for en væsentlig del besørges af Ryfylkedampskibene, der regel- mæssig standser i Ølesund samt ved Hjelmelandsvaagen og Knudsvig (Jøseneset) og om sommeren et par gange ugent1ig gaar ind Jøsen- fjorden til Tøtlandsvig og Valle. Menis kan stundom gjøre fjordene ufarbafe, men det er sjelden. Station for land- og baadskyds findes i Hjeln1elandsvaagen, hvor ogsaa lærredet har sit i 1849 oprettede poStaabneri. Hjelmelands hovedkirke er en langkirl(e med taarn, opført i 1859 af tømmer og beliggende paa prestegaardens grund. Den eies af kommunen og har ingen formue, men oppebære-r i tiende og landskyld omtrent kr. 286 *). Den forrige kirke stod paa gaarden Sæbø, paa den gamle kirkegaard i Hjelmelandsvaagen, lidt længere fra prestegaarden, og findes efter hin gaard i det 13de aarhundrede at være kaldet Sæbjár kirkja; den var en gammel stavverksbygning med et nyere af tømmer opført kor. Forsaavidt angaar Skolevæsenet er herredet delti 18 kredse, hvoraf dog kun 2 har faste skolehuse, nemlig i Hjelmelandsvaagen og paa gaarden Meland i Vormedal. I 16 kredse bruges omgangs- skole. Antallet af lærere er 7. –- I 1885 fandtes der i herredet tvende, et par aar tidligere oprettede og med bidrag af amtskommunen underholdte l1aandgjerningsskoler, en for gutter med 20 og en for piger med:32 elever. Gutterne blev underviste i simplere træarbei- der, kurvfletning og børstenbinderi, pigen-ne i almindeligt kvindearbeide. 0) I kirkens sakristi hænger et oljemalet portræt af sogneprest Daniel Jørgensen, prest fra 1603–1635, af hans hustru Maren Nilsdatter fra Tønsberg samt af hans fader. biskop i Stavanger Jørgen Erikssøn Ligesaa findes i kirken et kostbart udstyret port1–æt af sogneprest til Hjelmeland Jens Simundssøn Morsing (16–35–1680) samt de 4 hustruer, med hvilke han havde været gift. .