Side:Norges land og folk - Stavanger amt.djvu/371

Fra Wikikilden
Hopp til navigering Hopp til søk
Denne siden er ikke korrekturlest


364 XL Stavanger amt. husbygd, medens MeIand, 1O„so, Kleiveland. 1O,v2, Laugeland (Løgeland, opr. vel L(mk(:laWl), 22,ås, og Tøtland, 22,s1. ligger i bygdelaget Vormeda1en. Langt inde i .]øsenfjorden„ ved Valleelvens udløb, er Hauge, nedre og øvre, tils. 2l,4s„ medens Foss (Fors), 15,v1, Skiftun, 20,ss. Aasland (AS(lZ(HI(l), 11,–12, samt Knudsvig, søndre, 1],59, og nordre, 1O,os, hører til Jøseneset. Endelig maa nævnes Vestersjø, 18,s4, og Augland (Øg1and), I7,31, der med 6 mindre gaarde ligger paa Ombo, samt Øie, 2ð,15, en betydelig gaard i mange brug, hvilken har en smuk beliggenhed paa den nord- østlige spids af Randøen. Agerbrug og fædrift i forbindelse med lidt skovdrift er herredets vigtigste næringsveie. J O rdbruget indtager idethele omtrent samme standpunkt som i Aardal. Vistnok er jorden overhovedet bedre, men til gjengjæld-er den somoftest mere kuperet og ubekvem at dyrke. Agerveksterne er de sedvanlige; dog dyrkes endnu adskilligt bland- korn. Havre, byg og poteter avles omtrent for behovet, men en stor mængde rug og ikke lidet grynmel kjøbes fra Stavanger. Paa høiereliggende gaarde kan frosten undertiden gjøre skade. Ogsaa Hje1meland er en udpræget fædriftsbygd, dog ikke i fuldt saa hei grad som Aardal. Faareavlen er forholdsvis betydeligere end i noget andet herred og afgiver de væsentligste salgsprodukter. Paa flere gaarde har der i længere tid været holdt rene cheviotdyr, og en stor del af herredets faarebestand er blandet med denne race. Ogsaa gjedeholdet har tidligere været større end i de fleste andre bygden men er i den senere tid bleven betydelig indskrænket Der haves gode hjemmehavne og„ navnlig paa de østlige fjeldstrækninger, overflødige heiebeiter. – Sk oven anføres at have et samlet areal af 7757 ha. og giver en ikke liden indtægt. Enkelte dele af herredet, navnlig Vormedalen, har god furuskov, men forøvrigt er det løvskoven, som spiller den største rolle. Der sælges meget ved, som navnlig gaar til Stavanger, samt endel bygningstøm1ner og skaarne bord, hoved- sagelig til Aardal, Finnø og Rennesø. Furuskoven gaar aarlig til- bage„ men løvskoven paastaaes at være i fremgang. Af torvmyr fo1–efindes ikke 1neget, og torv er lidet brugt som brændsel. – Fiskeriet gav tidligere en ikke saa liden indtægt, da mange tog del i vaarsildtisket, ligesom der ogsaa inden hei-redet blev drevet et ganske anseligt sei- og makrel1iske. Begge dele er for tiden omtrent ganske ophørte. Nu fiskes der alene lidt sild og brisling om høsten. hvorhos der om so111meren fanges noget laks, dels i søen, delsi elvene, navnlig Valleelven og Tøtlandsaaen. Ferskvandene skal være ganske fiskerige, men benyttes ikke synderlig – Bergverksdrift foregaar nu ikke længere i herredet. Om den i den sidste halvdel af forrige aarhundrede drevne Enigheds kobberverks smeltehytte, som stod paa gaarden Sæbø ved Hjelmelandsvaagen, henvises til side 64. Af nyttige stenarter har skifersten været brudt paa forskjellige steder, den bedste paa gaarden Espeland. –- Af industrianlæg findes et uldspinderi i Hjelmelandsvaagen, hvilket drives af den her udløbende elv. Det blev anlagt i 1874, er forsynet med 3 spindestole