Side:Norges land og folk - Stavanger amt.djvu/369

Fra Wikikilden
Hopp til navigering Hopp til søk
Denne siden er ikke korrekturlest


3(32 XL Stavanger amt. tilsteder nogen sæterbebygning. .Inderst mod amtsgrænsen hæver dette fjeldlandskab sig til et fuldstændigt høifjeld, hvor det ikke saa sjelden træffer, at snefonner bliver liggende hele son1merenigjennem. f. eks. paa det mægtige Blaafjeld indenfor Jøsen1îjo1rdens bund. Omtrent 10 km. i SV for dette fjeld stigerØst1“e Breuneknuden til 810 m., medens Vestre Brennekuuden i grænsen mod Aar- dal, i sydvestlig retning fra Vormedalen, naar op til 115O m. Af ä11c11–c fjeldhøider merkes i det samme strøg Runden1and og Østmandshoved, begge særdeles steile. Længst mod V gaar terrainet søndenfor Jøsenfjorden over i et lavere aaslandskab med en forholdsvis rig vegetation af løvskov og mange smukke gaarde, navnlig i den brede H jelmelandsbygd, som fra Hjelmelands- Vaagen strækker sig dels vestover langs fjorden, dels indover forbi det lille Steinslandsvand, og i M jøll1usbygd en længst mod V paa grænsen af Fister. Midt i Hjelmelandsbygden ligger en lav., skov- bevokset kolle, Tuntlandsnuden eller Hjelmen. Paa Jøsen- fjordens nordside skyder der mellem denne fjord og den endnu nord- ligere Erfjord ud en bjergfuld halvø, J ø seneset, som i det trigono- metriske punkt Guulanuten i grænsen mod J else stiger til en høide af 835 m. og falder steilt af mod begge de nævnte fjorde, medens den mod Hjelmelandsfjorden i V har en lavere, vel bebygget kyst. Af de til herredet hørende øer hæver 0mbo sig med temmelig bratte sider til høider paa 3 å 400 m. (Bandaasen, jfr. side 15 og 16), hvorimod Randø er adskillig lavere. De vigtigste vasdrag er Hjelmelandsaaen, Tøtlandsaaen, Fer- dese1ven og ValleelVen. Hjelmeland Saa8l1 kommer fra Brei- landsvan det (],14 km2) og løber først mod SV, derpaa mod NV gjennem Hjelmelandsbygden, danner Steinslandsvandet (0,ss kmY) og falder ud i Hjelmelandsvaagen. Tøtlandsaaen har sit udspring under Østre Brenneknuden og gaar mod V, daunende talrige fjeld- vande i heien søndenfor Jøsenfjorden; efterat have passeret Fun- ningslantlsvan det (1,o2 km2) bøier den mod S ned i Vorn1edalen, optager her den søndenfra kommende Kleivelands- eller Me- landsaa og gaar endelig med nordvestlig retning ud i Tøtlands- vigen. Førdeselven er et betydeligt vasdrag, som danner afløb for de talrige østen- og søndenfor Blaafjeldet delsAi Hjelmeland, dels paa grænsen mellem dette herred og Valle liggende vande, bl. a. Bei1eivandet (3.,–ni km2), Skudevandet (1,os km2), Øvre Blaa- fjeldsvandet(1,22 km2) og 0ndeknudvandet (2.ao-km2). Fra sidstnævnte vand løber elven med sterkt fald i sydvestlig retning gjennem Førdesdalen til bunden af Jøsenfjorden, optagende lidt ovenfor sit ud1øb den sydfra kommende Søndreaa. Dens nedslags- felt omfatter 134 km2 af herredets areal. V alleelven er navnet paa de nederste 5–6, inden Hjel1neland faldende, kilo1neter af den forøvrigt til Suleda1 hei-red hørende Ulla-elv (se i det følgende side 385); den udmunder paa nordsiden af Jøsenfjorden. Endelig skal nævnes Djubedals- eller Helgelandsaaen, der paa en lang strækning løber par-allel med l1erredets sydgrænse, danner det