Side:Norges land og folk - Stavanger amt.djvu/368

Fra Wikikilden
Hopp til navigering Hopp til søk
Denne siden er ikke korrekturlest


Aar(lal herre(l. 3 6 1 selig stenhaug. Der fandtes paa to forskjellige stederi haugen ialt ð lerurner, hvoraf de 3 indeholdt brændte ben (fra den ældre jerna1der; Stav. mus.). I kirken laa tidligere indenfor den nordre dør en beskadiget ligsten med runeskrift fra middelalderen Den bevarede del af indskriften er: . . . LUARZ ER ÆINE N0’l’ ÆFTER . . . HRA MÆSO TAH BRUSE RÆIST, hvilket vistnok maa udfyldes og oven-sættes saaledes: »Hallvards aar-tid er én nat efter Allehelgens messedag. Bruse ristede (runerne)«. Stenen er nu i Bergens musæu1n. I–ljeImeland heri-ed [535,oe km2, 2231 indb.], forhen Hjalma- lan(l, omfatter fastlandet paa begge sider af og indenfor Jøsenfjorde11 samt dele af de udenfor samme fjord liggende øer 01nbo og Randø. Det begrænses mod S af Aar-dal og mod SV af Fister, medens det mod V (paa O1nbo) støder til Sjernerø heri-ed„ mod N til Jelse og Suleda1 og mod Ø til Valle herred i Sætersdalen. Af fladeindholdet er 506,1o km2 fastland, resten øer. Af de sidstes areal falder 22,s5 km2 paa 0mbo, der forøvrigt hører til Sjernerø og Je1se heri-eden-, og omtrent 6,åo km2 paa Randø, hvis sydlige og største del ligger under Fister. Herredets største udstrækning fra VSV–ØNØ er noget over 50 km. og dets bredde fra N–S 12–16 km. Det danner l1ovedsognet i Hjelmeland prestegjæld, hvis øvrige tvende sogne, Aa1–dal og Fister, er egne herreder. Hjelmeland og Fister udgjør i forening Hjelmeland tinglag og lensn1andsdistrikt under Ryfylke sorenskriveri. Ovennævnte J øsenfjord (gammel form formodentlig J[jö82t“ll(Z(l- jjörðr, Smalsundfjord), der i fortsættelse af Ga1–sundet mellem Ombo og Randø trænger mod ØNØ ind i lærredet (jfr. side “16), er en overmaade trang fjordspalte, parallel med og idetheletaget af samme karakter som Lysefjorden i S og Hylsfjorden i N. Den er paa begge sider indesluttet af l1øie, bratte fjelde, og specielt findes der paa sydsiden kun et eneste sted, nemlig i bunden af den lille Tøt- landsvig, hvor der er plads til bebyggelse, og paa lange stræknin- ger er det end ikke muligt at landsætte en baad. J øsenfjo1–dens 1–evne fortsættes i Førdeselvens trange dalføre, som fra fjordbunden skjærer sig i nordøstlig retning op til Ondeknudvandet i grænsen mod Su1e- dal; et par km. ovenfor fjorden ligger en enkelt gaard, ellers er dalen ubeboet. Fra nysnævnte Tøtlaudsvig gaar et andet dalføre ind mod SSØ og udvider sig 2 a 3 km. fra fjorden til en aaben og forholdsvis flad bygd med talrige gaarde, den saakaldte Vormedal. Bortseet fra disse dalsænkninger og de mindre betydelige sidedale, som de udsender, bestaar l1erredets indre og overveiende største del af golde heier og fjeldmarker, som strækker sig over til de i N, Ø og S omgivende herreder og kun paa enkelte mere beskyttede steder