Side:Norges land og folk - Stavanger amt.djvu/367

Fra Wikikilden
Hopp til navigering Hopp til søk
Denne siden er ikke korrekturlest


360 XL Stavanger amt. videre paa elvens sydside til Ullestad (7 km.) med en gren fra gaarden Tveid gjennem Maalandsdalen til Søndre Tysdal (5 km.). Fra Riskedal“fortsætter en omkring 183O oparbeidet taale1ig god ridevei, der vistnok til nød ogsaa kan kjøres, over fjeldet (høieste punkt ca. 300 m. o. l1.) til Hjelmelandsvaagen. Den øvre del af Storaaens dalføre har ligeledes kun en ridevei, hvilken fra gaarden Viglesdal fortsætter som fjeldvei paa nordsiden af Nilsebuvandet ind i Valle. Mælsosen anlebes regelmæssig af dampskib fra Stavanger, men i kolde vintre er det ikke sjelden, at menis hindrer samfærd- selen paa den indre del af fjorden. I Mælsosen er der ogsaa til- sigelsesstation for land- og baadskyds samt postaabneri, oprettet l865. Aardal annekskirk“e er en liden uanselig træbygning fra det 17 de aar-hundrede, liggende paa gaarden Kirkhus, 11 km. fra Hjelme- land prestegaard, og eies siden 1851 af kommunen. Kirketienden beløber sig til omtrent kr. 14O. Med hensyn til sko1evæsenet er hei-redet inddelt i 9 kredse, hvoraf 8 med omgangsskole. Lærernes antal er 4. Skolestue findes paa Kirkhus. „ En i 1875 oprettet gjensidig brandforsikringsindretning havde ved udgangen af 1885 en forsikringssum af kr. 98,23O, udelukkende for husebygninger. De kommunale udgifter var i gjennemsnit for aarene 1884–86 kr. 4038, hvoraf kr. ]989 til fattigvæsenet og kr. ]405 til sko1evæsenet„ medens den udlignede hei-redSskat androg til kr. 3285. Særskilt for 1886 blev der som skat udlignet kr. 41]4, hvoraf kr. 2592 paa indtægt efter forho1det kr. 5.oo pr. 1OO skat- bare kr. Kommunen havde ingen gjæld. Skatteydernes samlede formue blev anslaaet til kr. 582,000. Herredet har ikke mange fattige, omend forholdsvis noget flere end i de sydlige nabobygder Fossan og Strand; i ]876–84 var det aarlige gjennemsnitsantal af de af fattigvæsenet understøttede hovedpersoner 26, hvilket svarer til 24 pro mille af folketallet i 187 5. Herredsstyrelsen tæller 3 fo1–mænd og 9 repræsentanter Antallet af Stemmeberettigede er alene opgivet sammen med hovedsognet (se side 366). Ældre inddeling. Forinden res- 11 aug. 1841 fastslog den for tiden gjældende tinglagsordning. omfattede A–ardal skibrede eller tinglag ikke blot det nuværende herred ( med undtagelse af gaarden Børke, der hørte til Hjelmeland skibrede) men desuden fire gaarde af Fister og et stort antal gaarde af Strand. Dette var ogsaa den middelalderske skib- redeinddeling (jfr. side 89). Ved res. 6 marts 1869 blev gaarden Staar- 1and (Støfreland) overført fra Aardal til Fister. Fornlevninger. Herredets nedre del er rig paa grave fra hedensk ti(l. Større samlinger deraf kjendes paa Børkeɔ Riskedal, Sedberg, Val- eim. Tveid. Tjentland; Soppeland og Mæ1e. Blandt disse grave findes adskillige trekanter med indbuede sider, af hvilke udmerker sig en af betydelig størrelse paa Soppelan(l, der tidligere har havt reiste stene i spidserne. – I forhold til graveneS mængde er antallet af de hidtfl kjendte fund fra hedensk tid ikke betydeligt Det eneste af dem, der kan fortjene særlig omtale, er et fund fra Tjentland, gjort i en lav, uan-