Aardal heri-ed. “ 3 5 9 hager er nu neppe synder1igt tilbage, hvorimod faarebeiterne ialmin- delighed endnu ikke er udskiftede. ’ – De største gaarde er Nes e. ytre, 12,o4, og store, 19,o2, der ligger paa nordsiden af Aardalsfjorden; Mæle, nedre, 13,sv, og øvre, l1ɔ72, Riskeda1, 20,22, Kirkhus, 11,4o, Sedberg (gam1nel form vel Setberg, udtales Sebbar), tre gaarde, tils. 28,v4, og Va1le (á Völlum), 14,9o, alle i strøget om- kring Riskedalsvandet og kirken (»Bøen«); fremdeles Valeim, nedi-e, 17,4s, og øvre, 14,så., Ved den vestre ende af Øvre Tysda1s- vand, Rivjeland (Riveland), 18,o9, Ullestad, l3,so, Tjent1and 1O,2s, og Svaberg (udt. Svabbar), 14,s4, alle hørende til den egent- lige Aar-dal, samt endelig Søndre Tysdal, ]1,92, ved nedre Tys- da1svand, og Børke, 12,29, ved veien over til Hjelmelandsvaagen. Agerbrug og navnlig fædrift er de vigtigste næringsveie. Ingen af disse to landbrugets l1ovedgrene staar dog synderlig høit skjønt Aardø1erne i gamle dage skal have været bekjendte som Ry- fylkes bedste jordbrugere. Imidlertid gjøres nu ganske gode frem- skridt. Sædskifte er ikke saa ualmindeligt, og græsfrø anvendes hyppig ved agerens igjenlægning. Af de sedvanlige sædarter, havre, byg og poteter, avles omtrent til bygdens b8ll0V, men af rug kjøbes temmelig meget. Da der haves gode hjen1mehavne og udstrakte fjeldbeiter, underl1o1des et meget betydeligt antal kreaturer, navnlig af faar, men vinterfodringen er ofte knap. Egentlig sæter-drift finder ikke sted, men naar man ligger i heien med faarene, haves i regelen ogsaa endel melkekreaturer med. Ogsaa andre l1erreders faar og tildels storfæ tages om sommeren i beite. Om udsæd og kreaturhold se tabellerne side 42 og 46. –- Skovarea1et er opgivet til 5455 ha. Mere end Ve heraf er 1øvskov, som findes paa de fleste gaarde og afgiver, foruden den fornødne brændeved til distriktets eget bel1ov, desuden flere hundrede favne aarlig til salg udenfor herredet, navnlig i Stavanger. Nogle faa gaarde, fornemmelig Tveid, Maaland, Sva- berg og Nese, har ogsaa furuskov, men ganske utilstrækkelig for herredet idethele, og adskillige bygningsmaterialier indkjøbes fra Vormedalen i H jelme1and. Brændetorv findes paa flere steder, men benyttes ikke. – Fiskerierne er uden synderlig vigtighed. Om høsten fiskes dog i regelen endel brisling, og om sommeren fanges laks i den ytre del af Aardalsfjorden, navnlig paa sydsiden ved gaar- dene Ur og Skaar. Laksen gaar ogsaa op i Stor-aaen, men fisket her drives væsentlig alene som sport. Tidligere tog befolkningen nogen del i vaarsildfisket, omend ikke i den udstrækning som i nabo- heri-eder-ne. – Bergverks- eller fabrikdrift foregaar ikke i herredet, og heller ikke afgiver husfliden noget af betydenhed til salg. Paa enkelte gaarde drives lidt bær- og frugtavl. I her- redet findes (l887) 3 landhandlerier. Hovedveie findes ikke i herredet. Derimod er dettes nedre bedst bebyggede del nogenlunde godt forsynet med bygdeveie, idet der fra Mælsosen ved bunden af Aardalsfjorden udgaar 3 saadanne, nemlig 1) til Riskedal (2 km.), 2) til kirken og videre paa Stor- aaens nordside til gaarden Rivjeland (8 km.), 3) til Soppeland og W R S
