Side:Norges land og folk - Stavanger amt.djvu/365

Fra Wikikilden
Hopp til navigering Hopp til søk
Denne siden er ikke korrekturlest


35 8 XL Stavanger amt. Tysda1svand (8,s2 kmY). Dette 66 m. over havet liggende, af steile fje1dsider indesluttede vand, hvis vestende alene ved en ganske smal og lav, af Bjørg-aaen paa et enkelt punkt gjennembrudt, kfi111 er adskilt fra den over 30 m. lavere løbende hovedelv, optager igjen i sin østende to mindre elve, Djubedals- eller Helge1andsaaen og TySdalsaaen, der paa en lang strækning løber jevnsides mod SV, den første inden Hjelmeland, den anden inden Aardal herred, adski1te ved den langstrakte Studehei, som her danner herreds- grænsen. Foruden Storaaen, hvis neds1agsfeldt omfatter næsten Ve af heri-edets hele areal, kan endvidere merkes Mælselven, der dan- ner afløb for Riskedalsvandet (0,9l km2) og falder i Aardals- fjorden lidt nordenfor Storaaen, Spjodelven, der gjennemløber Maalandsdalen og falder i Nedre Tysdalsvand (jfr. side 280), hvorfra den fortsætter gjennem Strand, samt endelig J ørpeland selven, der kommer fra Krøisevandet (l,2o km2) og gaar gjennem for- skjellige smaavande, indtil den ligeledes ved Liarvandet træder ind i Strand. Af l1erredets mange, særlig oppe paa fjeldvidderne liggende ferskvande er de største ovenfor nævnte; deres samlede areal er 40,22 km2. – Den forholdsvis korte kystlinje støder til Aardals- fjorden, som trænger 4 a 5 km. ind i hei-redet; dens inderste del danner en næsten afstængt pol, som kun ved et temmelig smalt, men seilbart sund staar i forbindelse med den ytre fjord. – Den frem- herskende berg-art er granit, og jordbunden bestaar for den største del af grov sand og aur med et forholdsvis tyndt mulddække. Ler optræder-, saavidt vides, kun paa et enkelt ’sted, nemlig paa gaarden Nese paa nordsiden af Aar-dalsfjorden. Myrer findes imængde, for- nemmelig oppe paa fjeldene; den største af dem er Maamy1–en i grænsen mod Hjelmeland. Den i herredet hjemmehørende befolkning talte i 1801: 709; i1825: 98O; i 1845: l2l2; i1855: ]346; i1865: l275 og i 1875: 1103 individer. I aarhundredets første halvdel gik saaledes folkemængden ganske hurtig fremad, men siden har udvandringen fra dette herred været forholdsvis større end fra noget andet distrikt i amtet (jfr. side 35), og den sidste tælling viser derfor et folketal, ikke ubetydelig lavere end en menneskealder tidligere. Næste tæl- ling vil rimeligvis vise end yderligere nedgang. Med gjennemsnitlig kun 2,2 indb. pr. km2 er herredet nu. næst Suledal, det svagest be- folkede i amtet. Den hovedsagelige bebyggelse falder i hoveddalførets nedre del, særlig i Strøget omkring kirken samt derfra opover Riske- dalen og nedover mod fjorden; i Aardalens øvre del er bebyggelseu mere spredt, og i de øvrige dalfører ligger kun enkelte gaarde. De vidtløftige fjeldstrækninger og heier, der indtager det meste af her- redets areal, er selvfølgelig ganske ubeboede. – Matrikulen om- fatter ialt 53 gaarde (matr.–no.) med en samlet skyld af mk. 391,s9 (urevid. dlr. 208. ». 6). De enkelte brug er forholdsvis jevne med hensyn til størrelse og har gjennemsnitlig en adskillig høiere matri- kulskyld end overhovedet i amtet. Midde1prisen pr. Skylddaler er for 1852–80 beregnet til kr. 1624. Af fællesskab i indmark og bu-