Side:Norges land og folk - Stavanger amt.djvu/363

Fra Wikikilden
Hopp til navigering Hopp til søk
Denne siden er ikke korrekturlest


356 XL Stavanger amt- stykke paa omtrent 1IZ2 km. fra Fiste1–Vaagen op til Het1andsvandet. Den meste færdsel foregaar paa søen. Fistervaagen er regelmæssigt anløbsSted for Ryfylkedampskibene; i Sommertiden har der ogsaa været stoppet ved Byre og ved Skartveit paa Halsnø. Herredets postaabneri er oprettet fra 1 februar 1872. Fister annekskirke, beliggende paa en høide paa gaarden af samme navn, 1l km. fra Hjelmeland prestegaard, er en tømret langkirke med taarn, opført i 1867 og tilhørende kommunen. Den har en gammel døbefont af klæbersten i gotisk stil med en skaal, der bæres af 4 søiler. Kirketienden er kr. l13. I den forrige kirke, som stod paa samme tomt, fandtes aarstallet 1604. – I hen- seende til Skolevæsenet er skolekommunen delt i 7 kredse med 3 lærere. Skolehuse findes paa gaardene Fister, Hetland, Øvrebø og Skartveit. 3 kredse har omgangsskole. – . De kommunale udgifter var i gjennemsnit for aarene 1884–86 kr. 3680, hvoraf kr. l916 til fattigvæsenet og kr. 643 til skolevæsenet, medens den udlignede herredsskat audrog til kr. 3679. Sæ1–skilt for 1886 blev der som skat udlignet kr. 3962, hvoraf kr. 2978 paa indtægt efter forholdet kr. 8,so pr. 100 skat- bare kr. Kommunens gjæld var s. a. kr. 3660, medens skatteyderues samlede formue blev anslaaet til kr. 547,800. Antallet af fattig- underStøttede hovedpersoner var i middeltal for 1876–84 aarlig 18, svarende til 2.2 pct. af folketallet i 1875 (gjennemsn. i amtets bygder 3,1 pct.). Heri-edsstyrelsen bestaar af 3 formænd og 9 repræsentanter. Angaaende antallet af Stemmeberettigede se under Hjelmelaud. Ældre inddeling. Efter matrikulen af 1838 hørte 4 af de syd- ligste gaarde paa herredets fastlan(l til Aardal skibrede, den øvrige del af fastlandet samt de tre østligste gaarde paa Randø til Hjelmeland skibrede, resten af herredet (altsaa det meste af øerne) til Sjernerø skib- rede. Mid(lelalderens skibredeinddeling Var temmelig nær overensstem- mende hermed. jfr side 89. Den nuværende tinglagsinddeling er fastsat ved res 11 aug 1841– Gaarden Stau1–land (Støfreland) laa under Aardal Sogn og tinglag indtil res. 6 marts 1869. I ciVil henseende dannede Hjelme- land og F ister sogne et herred. indtil de blev skilte ved res.5decbr. 188:3. Fornlevninger. Paa gaarden Bjelland fandtes der i 1842 lige ved husene en jordforhøining med 5 gravhauger og en bautasten og nede ved søen paa Eige ligeledes en bautasten. Fra den gamle kirke indkomi 1872 til universitetets samling en dørring af jern. hvorpaa sees spor af en runeskrift, som, saavidt den med nogenlunde sikkerhed kan læses. synes at have indeholdt under-retning om. at en navngiven prest har ladet den gjøre for kirken. Aar-dal heri-ed [ðO5,2ø km2, lO86 indb.] omfatter den midtre del af halvøen mellem –løSenfjorden og Lysefjorden (jfr. side lO) og strækker sig i en længde af omtrent 42 km. og med en gjennem- snitlig bredde af 12 a l4 km. fra Aardalsfjo1–den mod ØNØ op til amtsdelet, hvor det støder til Valle l1erred i Sætersdalen, medens det