Side:Norges land og folk - Stavanger amt.djvu/364

Fra Wikikilden
Hopp til navigering Hopp til søk
Denne siden er ikke korrekturlest


Aardal herred. 3 å V modS grænser til Fossan, mod SV til Strand, mod NV til Fister og mod N til Hjelmeland Det bestaar udelukkende af fastland og er anneksSogn under Hjelmeland hovedsogn, hvorimod det danner eget tinglag og lensmandsdistrikt under Ryfylke sorenskriveri. Den egentlige Aardal, som indbefatter det meste af heri-edets beboede strøg, og hvorefter det hele hei-red har sit navn, er et be- tydeligt dalføre, som fra Aardalsfjordens bund (Mælsosen) med østlig hovedretning skjærer op gjennem distriktet efter hele dets længde. Nederst ved fjorden udvider dalbunden sig til en anselig slette med terrasseformede afsatser„ hvor frodig løvskov afveks1er med dyrkede marker-; længere op trækker da1siderne sig mere sammen, og den øverste halvpa1–t af dalen er egentlig kun en trang og dyb, for be- boe1se uskikket fjeldkløft. Nogle kilometer ovenfor Mælsosen gaar der fra dette hoveddalføre mod NØ op en sidedal, hvis nederste del er optaget af det langstrakte Øvre Tysdalsvand, ovenfor hvilket dalen fortsætter med høie, steile sider indtil op mod grænsen af Hjelme- land. Tysdalens revne gjenfindes paa Aardalens sydside i den saa- kaldte Maalandsda1, der fører mod SV ned til (Nedre) Tysdalsvand og videre til Bjøreimsbygden i Strand. Udenfor disse dalst1–ækninger er herredets areal ganske optaget af Astore, golde, af tverdale og skar i alle retninger spaltede fjeldvidder. I herredets østlige del naar disse antagelig op til mindst 1000 a ]20O m., da Brenneknuden i grænsen mod Hjelmeland, nordenfor Øvre Tysdalsvand, og Reina- fjeld paa sydvestgrænsen mod Strand, hvilke er de eneste maalte høider, rager op til l1enholdsvis 1l51 og 806 m. Af andre .mere bekjendte fjeldhøider kan nævnes Tofjeldet i Valeims-heien, lige- ledes nordenfor Øvre Tysdalsvand, og Steinvigfje1det paa nord- siden af Aardalsfjorden. Langs den indre del af grænsen mod Fossan bærer fjeldryggene tildels navnet Horten, saaledes Aure- horten, Klinkehorten, Horteheia1n. fl. – Herredets hovedelv, Aarda1selven eller Storaaen (jfr. side 20), kommer fra Store Krumlevand i grænsen mellem Aardal, Hjelmeland og Valle og løber, efter at have gjort en sving mod Ø ind i Valle, isydvestlig retning ind i Aar-dal til Ni1sebuvan det (3,1o km2), bøier derpaa mod V, gjennemstrømmer det smale M usdalsvand (1,oo km2), danner ved gaarden Hia, en af de øverste gaarde i Aardalen, et vandfald, Hia- f ossen, der ansees for det betydeligste i Ryfylke„ og fortsætter der- efter først i vestsydvestlig og Slut“telig i vestnordvestlig retning-, indtil den falder i bunden af Aardalsfjorden. I sit nedre løb har elven en temmelig betydelig bredde (indtil 30 m.), og den deler sig undertiden i flere arme; dybden er derimod ikke større, end at den fleresteds kan vades. Dens vigtigste tilløb er paa sydsiden tvende bække, der kommer fra Lyngevandet (10,s2 km2) og Sandvandet (7,ss km2), to anselige ferskvande paa fjeldvidden i grænsen mod Fossan, og paa nordsiden Bjørg-aaen, der danner det ko1–te, men vandrige afløb fra det 11 å ]2 km. lange og V2–1 km. brede Øvre