g Fiste1– heri-ed. 3äå bagegang. Paa fastlandet ligger de bebyggede strøg fornemmelig langs Fiste1–fjorden og i Hetlandsbygden. Af øerne havde Randø 270 indb., hvoraf dog en stor del tilhørende Hjelmeland, Halsne ]72, Bokn 57, Byre 39, Bør-øen 5 og den lille Kvalø i Fisterfjorden 11 beboere. Herredets matrikul omfatter 30 gaarde med en samlet skyld af mk. 331,9o (urevid. 188 dlr.). De enkelte brug er idethele forholdsvis store, og deres gjenne1nsnitlige matrikulskyld er høiere end i nogen anden af amtets bygder. Middelprisen pr. Skylddaler er ikke særskilt beregnet for herredet, men udgjør i Hjelmeland tinglag kr. l8O:2 (for tidsrumn1et l852–80). Af jordfællesskab findes saagodtsom intet tilbage. Følgende gaarde har en skyld af over 10 mk.: Fister, midtre, 14,6o, nedre, 15.ss, og øvre, 1l,4v, Fladhetland, I6,86, Brathetland, 12,4s, Mosnes, II,16, Sig- mundstad, I],17ɔ samtlige paa fastlandet; Byre (á Byff), 21,s8, udgjørende øen af samme navn; Bokn, store og lille, tils. 17,49, de eneste gaarde paa øen af dette navn; Eige, nedi-e, 17,o1, og øvre, 1O,v2, “Skartveit (Skarþ1;eit), 11,vs, og Halsne (gammel form udentvil Halsna), 25,–:s, hvilke fire gaarde udgjør øen Halsnø, samt endelig Rande (á Röndam), 19,ss, Hovde, 15,9v, og Sandanger, indre og ytre, tils. 21,91., alle fire paa Randø. ï Næringsveiene er agerbrug, kvægavl og skovdrift. Agerbr uget er bragt temmelig vidt og er i en stor del af herredet i rask frem- gang. Dog haves neppe andet end poteter til salg. Halsne ansees for at have de bedste korngaarde, men forøvrigt er vistnok herredet isin helhed vel skikket for kornavl. Ogsaa fædrift en har gjort store fremskridt og giver et betydeligt Woverskud, navnlig i form af levende kvæg og smør. Hjemmehavnene er gode og i almindelighed nogen- lunde tilstrækkelige for storfæet, hvorimod faarene ogsaa her næsten overalt sendes om sommeren til heiebeite i andre bygder, fornemmelig i øvre Aarda1. – Skovdriften giver ikke liden indtægt. Paa de fleste gaarde findes endel løvskov, mere end tilstrækkelig for behovet, og idethele sælges der fra herredet et temmelig betydeligt kvantum birkeved. Ogsaa af furuskov findes større strækninger, der afgiver adskilligt til salg, navnlig paa Raade og den sydlige del af fast- landet. Det hele Skovareal er 3282 ha. Naaleskoven er her som andetsteds i tilbagegang, men løvskoven paastaaes at kaste mere af sig nu end tidligere. Som brændsel bruges ved. Torvmyrer findes saa- godtsom ikke. – Fiskeriet er ikke af stor betydning og indskræn- ker sig hovedsagelig til fangst af lidt hummer og brisling. Tidligere tog befolkningen adskillig del i vaarsildflsket. – Heller ikke drives der nogen anden næringsvei af vigtighed Industrianlæg findes ikke, naar man ikke dertil vil regne et par mindre sagbrug. Skifer- brud findes paa flere steder, men for tiden er intet i drift. Som produkter af den kvindelige husflid sælges endel garn og vadmel, hvorhos det til Slutning kan nævnes, at der drives lidt dyrkning af frugttrær og bæ1–buske og afsættes endel æbler, pærer og bær til Stavanger Herredet havde i 1887 I landhandler. Af offentlige landeVeie findes kun et ganske kort bygdevei-
