Side:Norges land og folk - Stavanger amt.djvu/361

Fra Wikikilden
Hopp til navigering Hopp til søk
Denne siden er ikke korrekturlest


3Ö4 XL Stavanger amt. FiSter hen-red [42,s6 km2. 825 indb.] omfatter en strækning- af fastlandet paa den østre side af Fiste1–fjorden og en gruppe af øer paa fjordene vestside. Det omgives paa fastlandssiden af Hjelmeland og Aarda1 herrede1–, begrænses mod S af Aarda1sfjorden og skilles i SV og NV dels ved trangere sund, dels ved bredere fjorde fra Finnø og Sjernerø herreder. Af arealet er 21,ss km9 fastland, resten øer. Blandt disse er Randø den største med et tladeindhold af 17,–is km2, hvoraf dog den nordøstlige tredjedel ligger under Hjelmeland„ dernæst kommer Ha1snø (Ö,14 kmZ), Byre (l,4v km2), Bokn (O,94 kn12), Børøen [Bergøen] (O,–is kn12), Helgøen (0,s9 km9), Buøen (0,29 km9) samt endel mindre øer og ho1mer. Hei-redet, hvis gamle navn var Fistr (á Fistri), er anneks til Hjelmeland prestegjæld og danner med dettes hovedsogn Hjelmeland tinglag og lensmandsdistrikt under Ryfylke sorenskriver-i. Herredets fastland, der optager den nordvestlige og større del af halvøen mellem Fisterfjorden og Aardalsfjorden, er et kuperet, forholdsvis skovrigt aaslandskab med idethele ganske smukke situa- tioner. Henimod nordgrænsen mod Hjelmeland hæver Lauaasen (Løvaasen) sig til en høide af 515 m. og med steilt affald saavel mod V til Fisterfjorden som mod S til det venlige Hetlan ds vand (1,89 km2), fra hvilket herredets eneste vasdrag rinder et par km. mod NV forbi Fister-gaardene ud i nysnævnte fjord. Øerne er i regelen klippefulde, men ikke meget høie. Randaasen paa Randø i grænsen mod Hjelmeland og Eigefje1det paa Halsnø er de mest fremtrædende punkter; den førstnævnte naar antagelig op til omtrent 2OO m. Berga1–ten synes hovedsagelig at bestaa af skifer og granit, den første navnlig opt1–ædende paa øerne, den sidste paa fastla11det. Af dyrkbar, men uopdyrket mark findes ikke ubetydelige strækninger saavel paa fast1andet omkring den indre del af HetlandS– vandet (Hetlandsbygden) som paa øerne, især paa Halsnø. Jord- bunden er af god beskaffenhed og bestaar fordetmeste af dyb muldig jord med ler, lei-sand og skifersmuldringer som undergrund; tildels optræder ogsaa sandjord, mest paa fastlandet. – Fisterfjorden, der gjennemskjærer herredet og adskiller øerne fra det faste land„ har i sin sydvestlige del en bredde af optil et par km.; mod NØ smalner den efterhaanden af, indtil den gjennem det neppe over 2OO m. brede Ølesund mellem Randøen og fastlandet gaar over i Hje1melandsfjorden; den er idethele noksaa ren, men har flere ankerpladse paa begge sider. Folkemængden vari 1801: 554; 1825: 72O; 1845: 837; 1855: 956; ]865: 893 og ]875: 832. Heri-edet var saaledes i sidstnævnte aar, med gjennemsnitlig l9 å 20 indb. pr. km’, det bedst befolkede af Ryfylkes indre bygder, men det har i den sidste menneskealder formedelst udvandring været i forholdsvis sterk til-