3åO XL Stavanger amt. paa Nese. Øverland og Tangeneset. bautastene ved kirkegaarden og paa Sandsgaard. Af oldsagfund kjendes kun et enkelt af jernsager fra den yngre jernalder. – Paa Leiranger i herre(lets sydvestlige del, efter hvil- ken gaard den gamle skibrede havde navn. findes levninger formentlig af et muret langskibsnøst. omtrent 33 m. langt og 9 m. bredt; de ligger i nærheden af en poll. som kaldes Søilen. hvilken danner en fortrinlig havn. men hvis trange indløb nu kun ved høivande kan passeres. Paa det oftere nævnte Nerstrand strandsted dreves i det 16deog17de aarhundrede en ikke ubetydelig fremmedhandel. hvortil de indre fjord- distrikters skovrigdom dengang gav anledning. Tømmerhandelen var nemlig paa den tid (indtil de almindelige kjøbstadsprivilegier af 30 juli 1662) fuldkommen fri, og skotter-ne. tildels ogsaa hollænderne, indfandt sig her for at kjøbe tømmer og bor-d. medens de samtidig forsynede ind- byggerne med deres fornødenheder Af hensyn hertil oprettedes ved resk. 11 juni 1637 det saakaldte Ryfylke toldsted paa Nerstrand, ved hvilket var ansat en tolder og en toldbetjent. men som igjen blev op- hævet i 1687, skjønt det faa aar i fo1–veien. ved resk. 15 okt. 1674. var bleven forordnet, at det fremdeles skulde »ved magt blive. til trælast- og bondehandel«. Her foregik en ikke ubetydelig Omsætning Fra 1664 af kom efter middeltal 3O a 35. enkelte aar endog 4() til 5O fremmede, for- nemmelig skotske, skibe for at indtage ladning, og i aarene 1668–-7O ud- førtes der (ifølge Kra.ft) fra Stedet i gjennemsnit aarlig 53,032 stkr. furu- bor(l. 1168 bjælker, 125 favne birkeved. 23,10O juffers, 13.396 to alen lange birkestykker, 26,3O0 ege- og furustaver og 13V872 baandstager, for- uden skibsbygningstømmer og smaalasti Senere aftog ti-ælasthandelen. men den blev tildels erstattet af den voksende hummerudskibning, og i begyndelsen af det 18(le aarhundrede ansaaes Stedet fremdeles for at være af nogen vigtighed, hvorfor det ogsaa i 1704 blev besøgt af kong Frederik den fjerde; endnu i 174‘5 var det ifølge de Fine beboet af 50 familier. I . Sjel-nei-ø heri-ed [37,11–1 km2, 828 indb.] bestaar udelukkende af øer i Boknfjorden, liggende mellem Nersti-and i N, Jelse og Hjelmeland i Ø, Fister og Finnø i S samt Bokn i V. Omtrent halvdelen af arealet falder paa den betydelige Ombo (58,o9 km2), hvis vestlige tredjedel, nøiagtig “19,v4 km2, tilhører dette herred. Den egentlige S jern er ø-gruppe ligger lidt længere mod V, adskilt fra 0n1bo ved den 2 km. brede Gabafjord, og bestaar af et stort antal mindre øer og holmer„ af hvilke kun de syv største, nemlig Bjergøen (6,v4 km2), Kirl(eøen (5,1Ö km2), Talgø (l,ss kmå’), Hille (1,1o km2), Helgøen (0,81 km2), Tjul (0;6–L km2) og Au be (O,5o km2), er beboede Det gamle navn var;SÍjörn- (i genitiv Sjur- nar), der dog fra først af maaske kun har betegnet en enkelt af gruppens øer„ og da vel snarest Kirkeøen Herredet er anneks- ’) He1“redets navn har tildels været skrevet St jernerøW idet man har ment. at »forfæd1–ene har efter syvstjernen paa himlen givet disse øer navn-= (de Fine). Da imidlertid dette kun er en feilagtig skrive- maade, bortfalder ogsaa støtten for den formodede afledning. Den nuva“ren(le bygdeu(ltale er =8jydnarøiadn1. –
