Side:Norges land og folk - Stavanger amt.djvu/358

Fra Wikikilden
Hopp til navigering Hopp til søk
Denne siden er ikke korrekturlest


Sjernerø hen-ed. 3å1 sogn under Nerstrand hovedsogn (herred), med hvilket det danner Nerstrand tinglag og lensmandsdistrikt under Ryfylke fogder-i. Ombo (Umbar) er en høi fjeldø, der danner et mod alle sider ten1– melig brat affa1dende plateau. Sjernerøerne bestaar derimod af lave, fordetmeste jorddækkede aashøider med her og der opstikkende berg- knauSer, blandt hvilke Eikaasen paa Kirkeøen er det høieste maalte punkt, 63 m. o. h. Dog har Bjergøen„ som idethele er den mest bjergfulde, et par knauser, Faaraniben og Bjergafjeldet, der maaske er høiere. Med sin rige afveksling af løvskov og dyr- kede marker, bølgeformige aasdrag og steile styrtninger hører disse øer til amtets smukkeste partier. Bergarten er overalt skifer, tildels, saaledes som paa Talgø, med leier af kalksten, og jordsmonnet be- staar af en paa Skiferens smuldringer hvilende sandblandet muldjord, der i regelen er meget frugtbar-, men paa grund af det opstikkende berg ofte nbekvem at bearbeide. Kun paa et par gaarde forekommer ler, derimod fleresteds ikke ubetydelige myrstrækninger. Den meste dyrkbare mark findes paa Kirkeøen. Nævneværdige elveløb eller vande forekommer ikke. Det største vasdrag, J ørstadaaen paa 0mbo, har en længde af 4 km. Farvandet omkring og mellem øerne er, naar Gabafjorden undtages, tildels noget urent, men de mange sund frembyder adskillige gode ankerpladse. Heri-edets folkemængde, som i 180l var 479 ogi1825 63:5, steg i de følgende 3O aar jevnt, saa at den i 1845 naaede 859 og i 1855 964; siden er den gaaet tilbage, i 1865 var den 922 og i ]875 kun 835. Det sidste tal giver gjennemsnitlig 22 mennesker pr. km2, og hei-redet hører saaledes fremdeles til de tættest befolkede strøg i an1tet. Bedst er bebyggelsen paa de egentlige Sje1–nerøer, navnlig paa Kirkeøen, mindre paa 0mbo, hvor de fleste gaarde ligger i Jørstadaaens da1. Udvandringen har i de senere aar været betyde- lig. Efter matrikulen af 1886 findes ialt 28 gaarde med en samlet matrikulskyld af n1k. 296,ss (urev. dlr. 201. 2. l4). Brugene er. hvad matriku1skyld angaar„ overhovedet omtrent af middels stør- relse. Gjennemsnitsp1–isen pr. Skylddaler er beregnet under-et med Nerstrand (jfr. side 347). I henseende til indmark er jordfællesskabet nu saavidt vides overalt ophævet. De største gaarde er følgende: J ørstad, l6„o1, paa Ombo, det betydeligste af heri-edets paa denne ø liggende ti matrikulnumere; H ille, søndre, 15,ss, og nordre„ 10„o9, der udgjør øen Hille; Bjerge, vestre og østre, ]6,99, Nesei1n (Nesheimr), l3,o4, Vinje (Vinge) 11,6s, og Faare (Furre), 9,22, hvilke med 2 andre gaarde hører til Bjergøen; Aubø (Ubø), 14,1å, der danner øen af samme navn; Noreim, 3l,så, Lund, 18,e2, og Eik 23,2–1. paa Kirkeøen, samt endelig øerne Tjul, ]O,so, Talgø (i gammel tid uden tvil T()lg(r, ligesom Talgø i Finnø herred). 14.äå, og Helgøen, 1O,so, som hver udgjør et enkelt matrikulnumer. Herredets l1ovednæring er agerbrug og fædrift, som vel i de senere aar har gjort god fremgang, men, naar man undtager ganske enkelte gaarde-, endnu ikke staar synderlig høit. I regelen