- 348 XL Stavanger amt.
næring ved havedyrkning og ved siden deraf driver lidt haandverk og fiskeri. Paa grund af omegnens blide, tiltalende natur er strand- stedet et yndet sommer-opholdsst“ed for Stavanger-familier-. I11dvaanernes l1ovednæring, jordbrug og husdyravl, indtager i almindelighed et mindre fre1nskredent standpunkt De dyrkbare area1er er somoftest smaa og uregelmæssige, brugsmaaderne forældede og kreaturernes fodring, skjønt rigeligere end i de vestlige nabo- herre-der, knap. Flere gaarde udmerker sig dog baade ved et ratio- 11elt og tidsmæssigt agerbrug og ved et godt kreaturstel. Der avles omtrent tilstrækkeligt af havre og poteter, men trænges tilskud af rug og byg. Fædriftens salgsprodukter er navnlig slagtekvæg samt noget smør. Faareavlen er temmelig betydelig og giver adskilligt udbytte. Om udsæd og kreaturhold henvises til de side 42 og 4u meddelte tabeller. Sommerbeiterne er i regelen baade magre og util- strækkelige, og en stor del ungfæ og faar sendeS derfor hvert aar til Saude. Et fællesmeieri blev oprettet paa strandstedet i ]876: det var det første plnmæssig anlagte meieri paa Vestlandet, men blev kun drevet et par aar. For havedyrkning og frugtavl har hei-redets sydlige kyst en gunstig beliggenhed med ly for de skarpe norden- og no1“dvestvinde, og denne kultur er derfor ogsaa adskillig udviklet. Navnlig findes paa selve strandstedet Nerstrand en talrig samling af l1aver„ hvor der. foruden frugttrær og bærbuske, i temmelig stor udstrækning dyrkes forskjellige grønsager til afsæt- ning i Stavanger samt en mynteart, af hvilken fremstilles 1ugtende vand (»myntevandx), der navnlig sælges i Bergen. Flere familier l1arisit- hovedsagelige livsophold af denne havedyrkning. Af skov findes ifølge forstvæsenets opgave ialt 248O ha., hovedsagelig furu og birk. Birkeskoven siges at være i fremgang og afgiver aarlig flere hundrede favne brændeved tilsalg. Furuskoven er sterkt ud- hugget, men skal være veksterlig. Som brænde bruges hovedsagelig ved, kun ubetydeligt af torv. De øvrige næringsveie har min- dre betydning. Et halvt Snes smaafartøier er beskjæftigede dels i sildetrafiken, dels med føring af brændeved fra fjordene til Stavanger og Haugesund. Et ikke lidet antal af herredets unge mænd farer tilsøs. Fiskeriet er væsentlig indskrænket til det daglige smaafiske til herredets egen forsyning. .lagten er uden vigtighed, men det- bør anmerkes. at man i herredets fjelde af og til træffer hjort. Paa Borøen. en liden ø udenfor Toftøen, skal der være et godt fuglevær. Af industrielle anlæg dreves i syttiaarene et par mindre skibs- byggerier, som dog nu i mange aar har været nedlagte HuSfliden afgiver neppe noget nævneværdigt til salg. I l887 fandtes i sognet 4 handelsmænd. En rodelagt bygdevei følger heri-edets sydlige kyst fra Øver- land ved Vindefjorden forbi strandStedet og prestegaarden til Mus- landsvaagen, hvorfra den fører over til Espevik ved Hervikfjorden; den er oparbeidet for henimod 2O aar siden og har en længde af omtrent lå km. Samfærdselen med andre distrikter foregaar alene tilsøs og besørges for en væsentlig del af Ryfylke-dampskibene. der
