Side:Norges land og folk - Stavanger amt.djvu/354

Fra Wikikilden
Hopp til navigering Hopp til søk
Denne siden er ikke korrekturlest


N exstrand heri-e(l. 3 4 7 grundfjeld, som her ligger i dagen. I det østlige parti, langs syd- kysten og udover den nys omtalte landtunge er grundfìeldet dækket af skifer. Den dyrkbare mark følger hovedsagelig skiferens lavere strøg langs sydkysten og i Leirangerdalen og bestaar her af en dyb, muldig jord paa underlag af 1er, lei-sand eller skifersmuldringer; dog findes ogsaa sandmuld paa sand- eller grusundergrund, ligesom ogsaa myrjord optræder paa de fleste gaarde Fjeldenes høiere par-tier er nøgne; i afhældene og under styrtningerne findes lidt skov. Paa fjeldet søndenfor Lammenuten forekommer større myrstrækninger. Folkemængden vari l801: 948; 1825: 1203; 1845: 1467; 1865: l680 og i 1875: 1568, hvilket sidste tal giver i gjennemsnit l3 indb. pr. km2. Herredet er saaledes forholdsvis ret vel befolket, men det er i det sidste tidsrum gaaet tilbage formedelst udvandring. Den tætteste bebyggelse forekommer langs den sydøstlige kyst fra A1ndal ved Vindefjorden til kirken og videre vestover gjennem Leir- angerdalen. – Hei-r(:–dets 1natrikul omfatter 67 gaarde (matr.–no.) med en samlet skyld af 1nk. å62,27 (urevid. dlr. 358. 4. 8). De enkelte bruge gjennemsnitlige matrikulskyld er ikke lidet høiere end i de fleste andre dele af an1tet. Middelprisen pr. Skylddaler sees efter de i aarene 1852–8O stedfundne –Salg for “ det hele ting1ag underet (Sjeruerø altsaa medregnet) at være udregnet til kr. 1974. Fællesskab i indmark (teigeblanding) findes egentlig kun paa en -enkelt gaard, nemlig Topnes. Det største brug er Nerst1–and eller Hinderaa preste- gaard, l3,sv, der har en særdeles Sllll.lk beliggenhed ved bunden af Hinderaavaagen. omtrent 40 ha. indmark, hvoraf dog den største part dels er udyrkbare fjeldknauser, dels myr, avling henimod 30l1l. havre og 6O hl. poteter, besætning l hest, 8 kjør og 20 faar, stor birkeskov samt 4 husmandspladse, hvorpaa fødes 3 storfæ og 2–5 faar. – I det godt bebyggede strøg østenfor prestegaarden merkes: Bausta ((í Baustum, alm. Skr. Bustad), 3l.1o, Sand, nu alm. kaldet Sandsgaard, 8,12, Kleiberg, 1l„oe, Kalseim, 10,o2, Dalve (Dolvin) l5.–16. Øverland ((Efrala“ml), 26,23ɔ Nese, store„ 26.97, og indre, 14,–:s. Kva1n, ytre-, O,ss, og indi-e, 11,eo, og Amdal, indre, 1O.11. af hvilke de seks sidstnævnte strækker sig nordefter langs Vindefjorden., medens Tveit, 16.4s, tidligere presteenkesæde. nu land- brugsskolegaard, ligger straks vestenfor prestegaarden, og M usland (Músalaml), 13,o4, Klungtveit, I0,36ɔ Nor-dtveit, 12,vo, Leir- anger (á Lei-rangrz(m), 15,1v, hvoraf det tidligere Leiranger skibrede havde navn, Vik, 13,ss, Topnes (opr. Toftnes), 17.2v, og Toftøen, lO,16, alle tilhører herredets sydvestlige del og ligger dels i Leir- angerdalen, dels ved eller omkring bugter af Nerstrandfjorden. Endelig skal nævnes Sandvik, l0,71, ved Skjoldefjorden indenfor Borgøen, samt Elfarvik (Ølfarvik), 1O,94, paa herredets nordkyst mod Yrkefjorden. Omtrent å km. østenfor prestegaarden, ved den af nogle smaa- l1olmer dækkede Nei-strandsvaag„ er det lille Nerst1–and strand- sted med 30 huse og 136 indbyggere (l875), hvilke har sin væsentlige