Side:Norges land og folk - Stavanger amt.djvu/352

Fra Wikikilden
Hopp til navigering Hopp til søk
Denne siden er ikke korrekturlest


Vikedal hei-red. 3 4 å var 99, hvilket udgjør 34 pro mille af folketallet i 1875. Hvert Sogn danner eget fattigdistrikt. Heri-edsstyrelsen tæller 6 for-mænd og l8 repræsentanter, som er lige1ig fordelte paa de 3 sogne. Antallet af stemmeberet- tigede var i 1882 127 ogi 1885 153. Ældre inddeling I judiciel henseende var her-redet tidligere delt mellem 4 skibre(ler eller tinglag, idet herredets hoveddel (begrænset af Sandeidfjorden i V og Vindefjordens indre arm i S) dannede Vikedal skibrede. hvorimod 2O dels paa Sandeidet, dels paa vestsiden af Sandeid- fjorden liggende gaarde tilhørte Vass skibrede, medens de tvende gaarde Hapnes og Dokskar paa Nerstrandslandet laa under Leiranger skibre(le og 9 paa sydsiden af Vindefjorden liggende matrikulnumere var indbefat- tede under Jelse skibrede. Den nugjældende ordning. hvorefter den geistlige og verdslige inddeling falder sa1nmen, er indført ved res. 11 aug. 1841. Fornlevni nger. Gravhauger findes paa mange steder-. især i Sandeid sogn„ hvor saadanne kjendes paa Haaland. Austbø. Bjørkhaug, Skeie. Vestbø. Andatjøn. Lærdal og Stople- I hovedsognet nævnes hau- ger paa prestegaarden, Øvre Hallingstad, Mo, Søndenaa, Hogganvik og KraakeneS,’i Imsland sogn paa Imsland og Kvaløen. – I Sandeid Sogn er to gange truffet gravfund fra broncealderen, de eneste. som kjendes fra indre Ryfylke Paa Andatjøn- fandtes 1839 i en gravhaug et vel ved- ligeholdt broncesværd og en lerurne med brændte ben, og paa Skeie i 1844. ligeledes i gravhaug. og i et stort graVkam1ner. et andet bronce- sverd (afb. i Norske ol(lsager fig. 100). Det første fund er tabt, det andet findes i Berg. 1nus. – Af fund fra den ældre jernalder fortjener at nævnes 2 mindre guldringe og l guldStang (betalingsguld). der er fundne til forskjellige tider paa Hogganvik (alle tabte), og en broncekjedel med brændte ben. hvoriblandt laa en terning af ben af form som en firkantet stang, lig »No1–ske ol.dsager« fig. 176. funden paa Søndenaai Vikedal sogn i et muret gravkammer i en haug (fundet tilhører en privatsamling). – Ved Rosseid i Imsland sogn. paa søndre side af VindefZjorden. nær en vei. der fører over til Jelse herred. er der betydelige rester af en bygde- borg paa et rundt, steilt fjeld af 3–4O0 fods høide med flad top. kaldet Børshaugen (d. e. Borgshaugen). Det er ubestigeligt paa alle sider und- tagen vestsiden. hvor der for at gjøre adgangen vanskelig er opført en mur af store stene langs kanten af toppen, l68 fod lang og 2–6 fod høi. I begge mure er der levnet et aabent rum til indgang. Kart over borgen med omgive1Ser findes i Aarsberetn. 1882 ved side 57. jfr. meddelelser af I. Ross i Aarsberetn. 1886 side 42, ligeledes ledsaget af tegninger (mure- nes længde opgives her noget- større end ovenfor meddelt efter en ældre opmaaling) – I den gamle kirke paa Sandeid. der var en stavekirke og blev ne(lrevet 1814. skal der have været endel runeindskrifter, ligesom i flere endnu staaende stavekirker. Det siges endog, vistnok med stor overdrivelse, at kirkens vægge og loft var aldeles bedækkede med runer-. Ingen af disse indskrifter kjendes. Derimod haves endnu i den nu- værende kirke en klokke, der ovenfor randen har en slet støbt runeskrift, hvori er indbefattet enkelte latinske bogstaver. og som synes at maatte læses saaledes: SUÆIN PRESTR LET BÆRIA MlK. Det fjerde ords læsning er ikke sikker, men i ethvert fald maa vel indskriften ville sige, at Svein prest lod gjøre klokken. – Paa Nordre Helgevold i Sandeid sogn stod endnu i 1832 et lidet stenkors, muligt fra middeIalderen, benyttet som skjelsten. – Paa I1nsland fandtes i 1886 ca. 150 sølvmynter, alle norske fra sidste halvdel af 11te aarhundrede og af samme slags som mynterne i det Store Græsli-fund fra Trondhjems stift, samt et lidet Vegt- l0d af bronre (universitetets myntkabinet). I