Side:Norges land og folk - Stavanger amt.djvu/350

Fra Wikikilden
Hopp til navigering Hopp til søk
Denne siden er ikke korrekturlest


Vikedal l1erred. 3 4 3 Ved Vikedalselvens udløb i fjorden har der dannet sig et lidet &strandsted, Vikedalsosen, hvor der bor nogle handelsmænd og haandverkere samt endel strandsiddere, navnlig arbeider- og semands- familier. Ogsaa ved Sandeidfjo1–dens bund er en lignende strand- stedsmæssig bebyggelse,’kaldet »Sandeidsjøen«. Hovednæringen er jordbrug og fædrift. Skjønt lokaliteten i hoveddalførerne synes at være ganske bekvem for opdyrkning og rationel drift, staar dog agerbruget tilbage, da det hovedsagelig drives paa den fra fædrene nedarvede maade. Der avles saagodtsom udelukkende havre og poteter (jfr. side 42). Af rug og byg maa derfor ikke ubetyde1igt indkjøbes. Sandeid Sogn har det bedste ager- brug, dernæst hovedsognet. Fædriften har i de senere aar gjort større fremskridt end agerbruget, men staar dog heller ikke heit„ skjønt he1–redet idethele har gode naturlige græsgange. Vinter- fodringen er som sedvanlig knap. Af tabellen side 46 vil sees, at faareho1det er forholdsvis mindre end i de ytre kystbygder, men til gjengjæld holdes temmelig mange gjeder. Svineavl drives i betydelig udstrækning, navnlig i Sandeid sogn, hvorfra der hvert aar sælges -et stort antal svin, mest smaagrise, saavel til fjorddistrikterne Som til Stavanger og Jæderen – Skoven er i Sandeid af liden værd og bestaar saagodtsom udelukkende af 1evtrær. Noget bedre er den i hovedsognet, hvor der under enkelte gaarde, navnlig Hogganvik, -ogsaa findes adskillig furuskov. I1nsland anneks er vel forsynet, idet hele nordsiden af Vindefjorden ligeindtil bunden er godt bevokset med naaleskov, og herfra sælges aarlig endel ved og bord til Stav- anger. Skibsbygningen har ellers taget haardt paa skoven, skjønt man tildels har indkjøbt skibsmaterialier fra Østlandet Det samlede -skovareal opgives til 2166 ha. De to vestlige sogne har gode torv- myrer og bruger torv som brændsel; i I1nSland brændes mest v.ed. -– Fiskeri drives langs kysten med kilenot efter laks og søørret; af og til hænder det ogsaa, at der stængeS endel brisling og sommer- sild, men idethele er dog denne næringsvei af underordnet betydning Det samme gjælder anden sønæring; dog fandtes ved udgangen af l885 i l1erredet 14 fartøier, dr. tilsammen 345 ton, hvilke i den største del af aaret var sysselsatte i fragtfart. – Derimod er skibs- byggeriet en virksomhed, Som til sine tider har skaffet herredet megen indtægt. I midten af syttiaarene var saaledes ikke mindre -end l4 verfter iga11g, sysselsættende en arbeidsstok paa ialt 25O a 30O mand. I de senere aar er dog denne bedriftAefterhaanden ind- ski-ænket; ved udgangen af 1885 blev der alene arbeidet paa 2de vei-fter, Hogganviks og Imslands, med henholdsvis 24 og 16 mand, og senere er ogsaa disse stansede. Af andre industrian1æg findes vel et halvt Snes mindre betydelige sagbrug, der skjærer planker, bord og tøndestav, samt, siden 1876, paa Vormest1–and en liden fabrik for tilvirkning af klædeklemmer, hvilken foruden eie1–en syssel- sætter et par arbeidere aaret rundt En mindre fyrstikfabrik i Ils- Vaagen er for flere aar siden nedlagt; derimod er der her sat i drift et møllebrug, som tegner til at blive et af de betydeligere i Ry-