Side:Norges land og folk - Stavanger amt.djvu/35

Fra Wikikilden
Hopp til navigering Hopp til søk
Denne siden er ikke korrekturlest


28 XL Stavanger amt øerne eller endog til det aabne Jæderen. Elgen tilhører ikke dette distrikt, hvorimod renen sees af og til i de indre fjeldtrakter, dog sjeldnere end før. Bæveren har indtil begyndelsen af forrige aar- hundrede forekommet i Suledalslaagen, men er ikke senere bleven observeret. Af rovdyrene er bjørn., jerv og gaupe i det hele sjeldne-, og ulven, som engang huserede s1emt i visse dele af amtet, hører man nu aldrig nævne. Ræven er derimod hyppig og har overalt et ypperligt terrain. Paa p1“æmieværdige rovfugle er amtet meget rigt; foruden erne og høge skydes adskillige rypefa1ke (faleo gyrfaICoj, der besøger disse kystegne om høsten og vinteren for at efterstræbe strandfuglene. – I naturhistorisk henseende har amtet en særegen interesse derved, at Jæderens flade kyStrand i l1øst- og vaartiden besøges af store masser af trækfugle, væsentlig tilhørende vadernes orden, der her Samler sig og stanser en kort tid, før de begiver sig videre mod syd eller nord Allerede i begyndelsen af august indfinder sig de første skarer strandviber (tringa), snepper (totanus), bekka- Siner (sColOpax) og ænder fra sine rugesteder i landets nordlige dele eller fra endnu fjernere egne, sværmer om langs de flade Sand- Strande eller besætter de utallige 111y1–c1– og vande, hvoraf Jæderen er opfyldt I løbet af høsten trækker disse Skarer efterhaanden mod Syd. Et lignende-, skjønt ulige sparsommere, træk finder sted om vaaren i modsat retning. – De paa selve Jæderen rug-ende fugle er forholdsvis faa i arter, men til gjengjæld rige paa individe1–. En karakte1–fugl er Viben, der forekommer i overordentlig stort antal, skjønt den om vaaren paa flere Steder lider en sle1n medfart ved at berøves sine eg. Om høsten danner viberne flokke paa tusinder. Andre særdeles talrig repræsenterede arter er den rødbenede sneppe (totam1s (?alidris), en strand1–y1e (aegialitis hiatíeu7a), samt en Strandvibe (tringa alpina). Ligeledes ruger talrig bekkasinerne, heiloen (Charadrius pluvialis), kjelden (haematopusj og spoverne (numeniu.Sj, samt af ænderne krikanden, stokanden og gravanden (tado-rna eornuta), af s1naafuglene lærke11 og engpiplærken (anthus pratensisj. Blandt de sjeldnere a1–ter, der her er fundne 1llg’Gll(lS, kan nævnes sumphøns (gallinuZa ehloropzts og porZana maruetta) og vandriksen (raZlus), samt af ænderne den graavingede krikand fgvergvedula eie-ei-2) og skeanden (spatula elypeafa), af maagerne lattermaagen (larus ridibund-us). En liden art strandryle (aegiali- tis alexandrinu-S–) rager sparso1nt paa Jæd8I’(Pll, men ellers intetsteds ilandet; næsten det samme gjælder blandt smaafuglene om korn- spurven (emberiZa miliaria), der foruden paa Jæderen alene fore- kommer paa Lister. Blandt det store antal arter, der under træk- tiderne besøger denne i ornithologisk henseende merkeligste lokalitet i landet, forekommer ogsaa jevnlig saadanne, der, uden at tilhøre vort lands fauna, blot er tilfældige omstreifere fra sydligere eller østligere trakter. Endelig fortjener det at 0l1llaleS, at paa grund af Jæderens milde klima er forskjellige af vore egte trækfugle istand til her at overvintre. Saaledes findes hyppig overvintrende individer af rødstrubesangeren (erithaCus rubecuZa), af taarnfalken, af bekka-