Side:Norges land og folk - Stavanger amt.djvu/34

Fra Wikikilden
Hopp til navigering Hopp til søk
Denne siden er ikke korrekturlest


Naturlig beskatlenhed. 27 l.ld8Ilf01’, som f. eks. .EriCa einer-ea, Jem(“us sguarrosz(“s. ])(gitalis purpurea, HyperiCum pulCh-rum, Centaurea nigra, PolystiChum Oreopteris m. fl. Den sydlige del af amtets kystlinje falder inden Dalenes gabbrofelt, hvis graa fjeldknauser og myrlændte smaadale udmerker sig ved en overmaade fattig vegetation. Derimod er Jæ- deren ikke blot amtets mest karakteristiske trakt, men overhovedet en af Norgesi botanisk henseende interessanteste egne. Vistnok frembyder de udbredte lyngmarker„ der er saa eiendommelige for dette distrikt, en temmelig ensfo1–mig plantevekst af klokke1yng (Eriea tetraleÎæj, reslyng (()all2ma vu(()aris) og vellugtende pors (ZlIyriCa “Gale), men paa spredte steder finder man dog i denne trakt et stort antal arter, som enten aldeles ikke findes andetsteds i landet, som f. eks. Serratula t:În(?toria, Heleoeharis T)”tlltZtí(3(ZuZí-S’, Rumex miCrocarpus, Corydalis ClaviCulaZa, TritiCam laxum, eller som idetmindste kun sjelden forekommer udenfor denne egn. Selv de tilsyneladende saa go1de sandflader i havets umiddelbare nærhed bærer en efter forholdene enestaaende rig flora, tildels af planter, der, saa- ledes som Psamma arenaria, Carex arenaria, Tritieum juneeum m. fl., tjener til med sine Sa1nn1envævede rodstokke at binde den 1øse. let bevægelige flyvesand. Et eiendommeligt forhold, som dog er endnu mere fremtrædende paa kysten nordenf’or, nemlig at flere af de egte fjeldp1anter stiger ned ligeindtil havets niveau, begynder allerede at vise sig paa Jæderen; man finder saaledes her ikke Sjel- 1len Saxifraga aiZoides, S(1ussurea a(Z)ina, Bartsia aboina, Peri- stylis viri(Zis m. fl. – I amtets indre dele er floraen langt fattig-ere paa formen-„ selv om plantedækket paa sine steder kan være ganske frodigt. Medens saaledes Jæderen af karplanter kan opvise et antal af over 7O0 arter, vil man i-herrederne indenfor neppe finde meget over 400. Kystplanterne ophør-er, uden at et tilsvarende antal nye træder i deres sted, og landskabet har med sine lyng-moer, myre„ talrige vande og nøgne eller af lav dækkede fjelde et høifjeldsagtigt udseende uden at besidde l1øifjeldets planteverden. Virkelige høi- i’jeldspartier med udpræget alpetlora optræder dog ogsaa i amtets nordlige og østlige del, saaledes navnlig iLysefjordens og Suledalens omgivelser. Floraen paa disse steder frembyder dog kun faa karak- teristiske træk, da den idethele viser de samme arter, som findes overalt paa fjeldene i det sydlige Norge – Hvad de lavere plante- grupper, mosser, lavarter, alger og sop, angaar, har vestkysten ogsaa af disse sine særegne formet-. Deres udbredelse inden amtet er dog for manges vedkommende endnu kun ufuldstændig kjendt. Den især paa Jæderen, men ogsaa paa de ytre øer efter storme i uhyre 1nasser opkastede taug (l1avtare, tongletare) har økonomisk betydning, idet den i stor udstrækning anvendes som gjødning. ZI)yre1iv. Paa nordsiden af BOR11fj0l’d6l1 har l1jorten sin regulære sydgrænse i landet, og den forekommer her som en spredt, men faatal1ig stand i forskjellige herreder, saasom Tysvær, Skjold og Vikedal; omstreifende individer forvilder sig ogsaa undertiden til