Side:Norges land og folk - Stavanger amt.djvu/345

Fra Wikikilden
Hopp til navigering Hopp til søk
Denne siden er ikke korrekturlest


338 XI. Stavanger amt. tab. – Bergverksdrift foregaar nu ikke i herredet. I den- sidste halvdel af forrige aarhundrede drev det saakaldte Euigheds kobberverk (jfr. side 64) en kobberanvisning under gaarden Sandnes paa Vassvandets østside, men det har vist sig, at malmen var for fattig til at kunne begrunde nogen varig grubedrift. – Af indu- strielle anlæg er Vass uldspinderi paa gaarden Aam det vigtigste; det anlagdes i 1874, drives ved vandkraft og beskjæftiger 6–8 personer, der arbeider med nogle faa spindestole og kardemaskiner. 0prindelig skal anlægget have kostet ca. kr. 24,000, men under forviklingerne i Stavangeri ]883 maatte det gaa til konkurs og blev da kjøbt af en gaardbruger i bygden for omtrent kr. 3000. Mindre sagbrug findes paa flere steder; de 4 betydeligste, nemlig paa Stokke og Frøland i Vass samt Frøvik og Kirketeig i hovedsognet, skal aar om andet opskjære tilsammen omtrent 200 tylVter tømmen –- Nogen binæring af vigtighed findes ikke. Den kvindelige l1usflid. leverer de almindelige grovere stoffe til hjemmeforbruget, men kun ubetydeligt af vadmel og uldgarn til salg. Bygden har for tiden 9 landhand1erier. En i l876 stiftet handelsfo1“ening virkede i nogle aar, men eksisterer nu ikke mere. Herredet har en forholdsvis betydelig længde af landeveie, saavel hoved- som bygdeveie. Den i 1858–61 anlagte hovedvei mellem Haugesund og Ølen gjennemskjærer saaledes distriktet i en længde af omtrent 3O km., idet den kommer ind fra Avaldsnes ved- Aksdal og følger Skjoldefjo1–dens nordside, berører Vassvandets øvre ende og gaar derfra op gjennem dalen ind i Fjelberg. Ved Isvik, noget søndenfor prestegaa1“den, sender veien en i 1872–76 anlagt arm mod NV til Vikebygd i Sveen, af hvilken 4 km. falder inden hei-redet. Endelig er der i de sidste aar anlagt en ny hovedvei paa noget over 6 km. fra Yrke gjennem Lindangerdalen til Skjolde- strømn1en, hvor der er fæl-gested. Den samlede længde af hovedveie bliver altsaa ca. 4O km. Af bygdeveiene, hvis længde ialt er omtrent -fl km. (foruden ca. O km. under bygniug), er veien fra Kringeland over Vaaraaneset til Skjoldestrø1nmen samt veien paa vestsiden af Vassvandet og Vassfjorden (Elleflot-Aam-–Raunes) de vigtigste. Ri(leveiene, som før 18ó(3 var heri-edets eneste veie, naar undtages en bygdevei mellem de to kirker,“har nu tabt sin betydning. Til- sigelsesstationer for skyds findes paa Li og Sjurs-Eike, henholdsvis-

24 og 37 km. fra Haugesund, samt paa Har-aldseidvaag, Aa1nsosen

og Yrke. de to sidstnævnte saavel for land- som vandskyds. Ogsaa kom1nunikatiouen tilva11ds er af vigtighed, og dampskibe fra Stavan- ger anløber regelmæssig äåfllllSOS8ll, Raunesholmen og Yrke. Derimod har da1npskibene hidindtil endnu ikke kunnet passere Skjoldestrøm- men, uagtet der i aarene 1870–72 efter offentlig foranstaltning- blev foretaget en oprensning og regulering af løbet for at gjøre det farbart. Statens telegraflinje mellem Haugesund og Skonevik følger hovedveien men uden station i herredet. Postaabneri findes i l1ovedsognet i Skjoldevik og ved Skjoldestrømmen og i Vass is Aamsosen. oprettede l1enholdsvis 1864, 1881 og l869. c