Side:Norges land og folk - Stavanger amt.djvu/344

Fra Wikikilden
Hopp til navigering Hopp til søk
Denne siden er ikke korrekturlest


‘ Skjold hei-red. 3 3 ’7 land (Eritsland), l2,11, Sundf ør (–t Smmjirði), 23,e9, samtlige belig- gende paa nordsiden af Skjoldefjorden og Grindefjorden; endvidere Grinde, ]],ss, Aukland,13,1e, Vaare, 18„s2, Erland, l5,12, Romseland, II,38, alle paa det ovennævnte Vaaraanes eller halv- øen mellem Grindefjo1–den og den ytre del af Skjoldefjorden, samt Lindanger, 2],1s, og Yrke, 14.,sv, i sognets sydøstlige, mod Ner- strand stødende del. Til Vass annekssogn hører Eikes land, 13,ss, Eikesd al (Eggesdal), 11,s2, Aurdal (Urdal), 2O,ss, Sjurs-Eike (Sivers-Eike), ]6,1o, Svantesvold, 11,o9, Blekre, 11,1o, og Bakke- vold, 11,o9, alle omkring den øvre ende af Vassvandet og i den derfra mod N fortsættende dal; Kaarhus, l5,22, ved Vandets søndre ende; Aam, 26,29, Stokke, 11,9s. Eikenes, 11.o4, og-Raunes (Røgenes), I7,39, ved Vassfjorden; samt endelig Tørsdal (Tørris- dal), 17,s4, i sognets vestligste, og Stokkeda1, 12,4s, i dets øst- ligste del. Jordbruget er den eneste næringsvei af nogen betydning. Som regel staar dog hverken agerbruget eller fædriften ret langt fremme. De samme jordflekker holdes som oftest aar efter aar oppe til ager, og gammeldagse, tungvindte brugsmaader er temmelig almindelige. Agerveksterne er saagodtsom udelukkende havre og poteter, men der maa kjøbes adskilligt korn, navnlig i l1ovedsognet. Kreaturholdet er betydeligt, og der lægges hovedsagelig an paa opdræt af levende kjør og faar til sa1g. Fod1–ingen bliver derfor tarvelig, og smørtilvirkninge11 bet1–agtes nærmest som en bisag. Dog spores i de senere aar adskillig fremgang, og der findes allerede ikke faa gaardbrugere, som driver sin jord tidsmæssig og har et godt kreatu1–stel. Angaaende heri-edets udsæd og kreatu1–hold se side 42 og 46. Udmarksbeiterne er, navnlig i hovedsognet, mindre tilstrækkelige – For skov er l1erredets vestlige del at anse som næsten ganske blottet. Paa østsiden af Skjoldefjorden har der deri- mod, ialfald ligeindtil den seneste tid, været en del ganske god furu- skov, navnlig i Tørsdalsdalen og Stokkedalen., begge henhørende til Vass sogn, og paa løvskov er der her i regelen ingen mangel, saa at herredet hidindti1, i det hele betragtet, ikke blot ikke har tiltrængt at kjøbe skovprodukter, men, da torv saagodtsom overalt bruges som brændsel, endog har kunnet aarlig sælge lidt ved. Nu siges imidlertid skoven, hvis hele areal er l4]9 ha., at være i meget sterk tilbagegang. Gode torvmyrer findes paa de fleste steder. I distriktets skove træffes ikke saa sjelden hjort. – Fiskerierne er, siden deltagelsen i vaarsildfisket ophørte„ uden vigtighed og indskrænker sig hovedsagelig til fangst af lidt briSling og laks. Yrkevaags laksefiske er særskilt skyldsat til mk. 3.o4. Heller ikke anden sønæring er af nogen betydenhed; dog har nogle smaafartøier hjemme i herredet, ved udgangen af 1885 ialt l4 med en drægtighed af tilsammen 189 ton, ligesom det ikke er ualmindeligt, at de yngre mænd i nogen tid far-er tilsjøs. I be- gyndelsen af syttiaarene var der adskillige gaardbrugere, som lagde sig til skibsparter, hvilke dog idetheletaget neppe bragte andet end Norges land og folk. XI. 22