336 XI. Stavanger amt i Ulvedalen og løber i nordvest1ig retning ud i bunden af Skjolde- fjorden noget østenfor Skjolds kirke. De øvrige elve er ganske ubety- de1ige. Blandt de mange smaavande merkes G j erdesvand (1,s1 km2), der for en del ogsaa falder inden Vikedal. Det samlede af fersk- vande dækkede areal er 10,96 km2. – Grundfjeldets bergarter er de raadende over den største del af distriktet. Østenfor Vassdalen bestaar dog fjeldene af skifer. Paa flere steder rundt Skjoldefjorden saavelsom i VaSsdalen ligger løse afleiringer. Jordbunden er tildels sandig og hvilende paa aur; dog findes der mange gaarde i hoved- sognet og forholdsvis endnu flere i Vass, som hovedsagelig har ler- jord, ligesom ogsaa myrjord er temmelig almindelig. Den i herredet hjemmehørende befolkning ta1tei 18Ol: 1690, i ]825: 2so4, i l845: 3l43, i 1S6ä: 3524, Og i 18Tå: 3s3o indi- vider, hvoraf 16 kvækere. Det sidstnævnte folketal, som fordeler sig med 2295 i hovedsognet og ]:235 i Vass anneks, giver overho- vedet omtrent 12 indb. pr. km2. Mellem de to sidste tællinger viser annekssognets folkemængde nogen tilvekst, men hovedSognets omtrent ligesaa Stor nedgang. 0verhovedet har indbyggerta1lets forøgelse i løbet af hele indevæ1–ende aarhundrede været adskillig sterkere i annekset end i hovedsognet. Den tætteste bebyggelse findes i strøget omkring Skjoldefjo1–dens bund fra kirken mod NØ henimod Vatnedalen og mod V over Haraldseidet til Aalfjorden; fremdeles omkring Vassvandet, paa eidet mellem dette vand og XV3SSfjO1’dGI1 og langs dennes vestre bred. – HerredetS 1natrikul omfatter ialt 144 gaarde (matr.–no.) med en skyld af mk. I0ð8721 (urev. dlr. 684. 2. 4), hvoraf 98 gaarde med mk. 6ð3,74 il1ovedsognet og 46 gaarde med mk. 4O4,4v i annekssognet. Udstykningen er idetheletaget neppe drevet fuldt saa vidt Som i de fleste andre distrikter., og den gjen- nemsnitlige skyld pr. brug er, navnlig i Vass, adskillig høiere end sedvanligt Prisen paa jordeiendomme hari ]8.52–8O gjennemsnitlig været kr. 1445 pr. skyldda1er. Af jordfællesskab findes nu ikke meget tilbage. Blandt hovedsognets gaarde merkes Skjold prestegaard ((i Skildí), l1erredets betydeligste udelte gaard, af skyld mk. 16,os, med en smuk og dominerende beliggenhed ved den øvre ende af Skjoldefjorden. Gaarden, hvis samlede area1 er omtrent 270 ha, hvoraf 230 ha. udmark og havn, har i indmarken en dyb, god lerjord, men er tung at drive og kostbar at rydde. Iberegnet 6 husmands- pladse er udsæden ca. 950 kg. havre, S0 kg. byg og 30 hl. poteter, og kreaturholdet 3 heSte, 30 storfæ og 1OO faar. Torvmyr haves, men ikke skov. Ved res. 12 mai 1888 er det bestemt, at gaarden skal reduceres ved bortsalg af 4 pladse og endel af hovedbruget, hvorefter dette vil faa et area1 af 15 ha. indmark og l6ð ha. havne- ]1ager og udmark og antagelig kunne føde 3 heste, lO storfæ og nogle faar. – Foruden prestegaarden maa i hovedsognet nævnes: Austreim, ]3„9:–x, Tveit, 13,vo, Egge, 11,4s, Frøvik„ ]3,o9, S1nedsvik (Smiðsvík, i daglig tale kaldet Beitaa), l2,9s, Hm-a1ds- eid,19,ss, Dag-sland,11,s9, Meland,11,91, Vestre, ]6,97, Ers-
