Side:Norges land og folk - Stavanger amt.djvu/342

Fra Wikikilden
Hopp til navigering Hopp til søk
Denne siden er ikke korrekturlest


Skjold hen-ed. 3 3 å I herredets vestlige del trænger Skjoldefjorden fra Tysvær og Nerst1–and ind i nordlig retning; den er i begyndelsen meget trang og indknibes paa et enkelt punkt til et smalt sund, Skjolde- strømmen, hvis bredde kun er som en almindelig elv, og hvor derhos dybden er saa ringe og strømmen saa sterk, at fartøier har vanskeligt for at passere. Indenfor strømmen udvider fjorden sig til et 3 a 4 km. bredt bassin, der mod SV udsender en 8 km. lang og indtil 2 km. bred arm, Grindefjorden, hvis inderste del er opfyldt af smaaøer og holmer. Hele dette indre bassin kan næsten bet1–agtes som en stor indsø, der gjennem Strømmen staar i forbin- delse med den ytre fjord. I herredets sydøstlige del skjærer Vinde- fjordens arm Yrkef jorden ind i sydvestlig retning til Yrke, hvor- fra et 2 km. bredt eid fører over til Lindangerviken ved Skjoldefjo1“– den. Fra midten af Yrkefjorden trænger endelig den 5 km. lange Vass f jord ind mod N til Aamsosen i Vass, hvorefter fjo1–dens forsænkning fortsættes gjennem Vassdalen og over Vassvandet op imod grænsen af Søndre Bergenhus. –- Ved de her nævnte fjerde og dal- strøg er herredet naturligen delt i flere partier. Partiet østenfor Vassfjo1–den og Vassvandet er opfyldt af en fjeldStrækning, hvis bratte affald mod Sandeidet og Sandeidfjorden i Ø tilhører Vikedal herred, og som er gjennemskaaret af flere mindre tverdale, Aurdalen, Gjer- desdalen og S tokkedalen. Her findes herredets høieste maalte top, Døldarheia (756 m) paa det plateauformede fjeld Akslen i grænsen mod Vikedal; længere i N Frønsdals nibba i grænsen mod Søndre Bergenhus Mellem Vassfjorden med Vassdalen i Ø og Skjoldefjorden i V udbreder sig et lavere, af Tørsdalsdalen gjennemskaaret fjeld- plateau, som falder steilt af mod Yrkefjorden i S, men sænker sig jevnere mod V og Ø. Den høieste fjeldtop er her Fuglen, ret i V for Vassvandet. Nordenfor dette fjeld sænker terrænet sig mod et aabent. godt bebygget dalføre, som fra Skjoldefjordens bund gaar op i nordøstlig retning og fortsættes i den trange, ubeboede Vatnedal, paa hvis nordside der atter l1æver sig et mægtigt fjelddrag, der strækker sig ind i Søndre Bergenhus og har sine høieste toppe, Lemped als- fjeldet, 0rreli- eller Eikesdalsfjeldet og Vikfieldet, lig- gende i amtsgrænsen. I nordvestlig retning fra fjordbunden fører det brede, veldyrkede Harald seid i en længde af 3 å 4 km. over mod Aalfjorden, bl-grænset mod SV af et nyt fjeldpar1i med de trigonomet1–iske punkter Hodnefjeldet (6l5 m) og Hvalhesten (625 m), det sidste i grænsen mod Avaldsnes. Den del af heri-edet, som ligger søndenfor Grindefjorden og Skjoldetîjorden og støder til Tys- vær, kaldes Vaaraane set og er et af myrstrækninger og smaa- vande opfyldt aas]andskab, over hvilket Bjolands11utens fritlig- gende kegle l1æVer sig til en høide af 150 a 175 m. – Blandt herredets vasdrag kan nævnes Aamselven, der fra det 6 km. lange og indtil l km. brede Vassvand (2,s6 km2) gaar mod S ud iVasS– fjorden. Vassvandet modtager i sin nordre ende tilløb fra Aurdalen og Eikesdalsfjeldet, og vasdragets længde, regnet efter Aurdals- elven, er lå kxn. Tørsdalselven kommer fra et lidet vand øVerSt C