Side:Norges land og folk - Stavanger amt.djvu/341

Fra Wikikilden
Hopp til navigering Hopp til søk
Denne siden er ikke korrekturlest


334 XI. Stavanger amt. Heri-edsstyrelsen bestaar af 3 formænd og 9 repræsen- tanter. Om antallet af Stemmeberettigede se under Tysvær, side 331. Ældre inddeling. I geistlig henseende hørte Bokn tidligere som annekSsogn under Skudenes prestegjæld, indtil det ved res. 31 mai 1848 blev adskilt fra samme for at overgaa til det samtidig oprettede Tysvær sognekald. I judiciel henseende laa sognet forhen under Hetland skib- rede. men kom ved omordningen i 1841 (res. 11 aug. s. a) under Skude- nes tinglag. hvor det henhørte, indtil det efter Tysvær prestegjælds op- rettelse blev overført til Tysvær tinglag (res. 2 mai 1850) Forsaavidt angaar kommunale anliggender var Bokn indtil 1849 indbefattet under Skudenes herred, men har siden 1850 havt egen herredsstyrelse ( jfr. res. 13 okt. 1så1). Fornlevninger m. v. Paa Store Bokn. ved og nær Boknesundet. paa gaardene Alvestad, Sæbø og Bokneberg, er der en stor mængde grave fra hedensk tid af forskjellige former, hvoriblandt 1 stor trekant; de fleste af dem er sterkt forstyrrede. Paa den anden side af sundet ligeoverfor, paa Lille Bokn, findes et mindre antal grave. Blandt disse grave ved Boknesundet udmerker sig 2 ualmindelig svære runde røser, der ligger ligeoverfor hinanden. hver paa sin side af sundet. – En større grav-plads findes ogsaa paa Kro. nordlig paa Lille Bokn. Bokn og Boknesund nævnes som stedet. hvor Er1ing Skjalgssøn kjæm- pede med Olaf den Hellige og faldt 1028. P. A. Munch antager imid- 1erti(l (se Det norske folks historie 1 d. 2 b. s. 752). at Bokn her betyder Boknfjorden eller Stavangerfjorden, og at slaget stod isundet ved Utstein i MoSterø herred. Nautøen (Nautey) omtales i Inge Baardssøns saga kap. 18 som op holdssted for Baglernes skibe under de fredsforhandlinger. som foregik paa Kvitingsø i aaret 1208 mellem deres konge Philip og Inge Baardssøn. Samme ø er maaske det »Nothaw«, hvor ifølge »Den norske So« af 1584 hansestæderne skal have havt sit første handelsfaktori i Norge, inden de af frygt for sørøvere flyttede til Bergen ( jfr. Nicolaysen: Norske magasin. II, 22). De Fine omtaler i sin beskrivelse over amtet, at der paa øen »sees et høit rundt fjeld eller k1ippe. kaldet Slottet, hvor endnu (1745) vises nogle mure i form som volde runden om. men forfaldne«. Af disse fandtes dog ifølge Kraft i 1842 kun ubetydelige spor. Skjold her-red [299,o-Z km2, 3500 indb.] er beliggende om- kring Skjoldefjorden, Yrkefjorden og Vassfjorden i den nordlige del af Ryfylke og grænser mod Ø til Vikedal, mod S til Nei-strand og Tysvær og mod V til Avaldsnes; mod N støder det§ til Send1–e Bergenhus amt og naar paa en længere strækning helt frem til Aalfjorden, en af BømmelfjordenS sydlige forgreninger. Dets største udstrækning fra N mod S er 24 k1u. Og fra Ø mod V 26 km. Bortseet fra nogle smaaøer i Skjoldefjorden, ialt 0,–av km2, bestaar arealet udelukkende af fastland. Herredet, hvis gamle navn var Skj(ïl(lr ((i 1S‘kil(l1)„ falder sammen med prestegjældet„ som bestaar af Skjold l1ovedsogn i V og Vass annekssogn i Ø; det danner eget tinglag under Ryfylke sorenskriver-i og eget lensmandsdistrikt.