O Bokn l1erred. 3 3 3 periodens gode tid den vigtigste levevei for en stor del af befolk- ningen, om det end forholdsvis sjeldnere iudtraf, at silden i nogen stor mængde gik under land ved Boknøernes kyster. Endnu tager mange del i fisket ved Røvær og Utsire samt i Nordlands- og Is- lands-fisket. Hjemmefisket foregaar hovedsagelig efter hummer, og Vaage havn paa Lille Bokn nævnes blandt de ældste bu1muerhavne i amtet. Paa samme ø er man i den senere tid ogsaa begyndt at fange lidt laks med kilenot. –- Blandt binæringer kan det næv- nes, at flere smaafartøier, der som oftest deltager i fiskebedriften nordpaa, eies i l1erredet, og at adskillige af dettes yngre mænd søger fortjeneste som sømænd. Industria11læg findes ikke, og hverken haandverksdrift eller husflid giver noget af betydenhed tilsalgs. Der findes for tiden 4 landhandlere (1887). 0rdentlige landeveie har hidindtil ikke eksisteret, og herredet har naturligen været henvist til søen som kommunikationsmiddel. For tiden opgives imidlertid ialt 16 a 17 km. offentlig bygdevei at være under oparbeidelse paa Store Bokn. Af de mange rundt øerne vær-ende havne og ankerpladse er Vaagehavn paa Lil1e Bokn allerede nævnt ovenfor. I det af holmer og skjær opfyldte Drevsundsflak paa Store Bokns sydside findes flere ankerpladse, ligeledes i Grøne- stadvaagen og Ti-osnevaagen paa den iøvrigt sparsomt beboede vest- side af samme ø. Seil1øb gaar gjennem Karmsund, Boknesund, Ognesund og Frekasund. I Førresviken ved BokneSund, under gaar- den Sæbø paa Store Bokn, er dampskibsanløbssted, tilsigelsesstation for baadskyds samt postaabneri, oprettet fra 1 juli ]871. Til vei- ledning for seiladsen gjennem sundet er der paa dettes vestre side paa gaarden Alvestad anbragt et fast fyr med sideralspeil, lysende overalt mod farvandet i en afstand af 4 kvartmil. Det blev tændt i ]849, men ombygget 1875. Bokn annekskirke ligger paa gaarden Bokneberg, 1O k1n. søvei fra hovedkirken; den er en 1angkirke af tømmer, opførti 1847, og tilhører menigheden, men er uden formue. Tiendeindtægt ca. kr. 80. Den forrige kirke var en gammel reisverksbygning. – Forsaavidt Skolevæsenet angaar, er heri-edet egen skolekommune med 6 kredse og 4 1ærere. Skolehuse er byggede paa Bokneberg og Økland. Hei-redets private, ved res. 27 marts ]877 approberede, brand- asSuranceforening havde ved udgangen af 1885 forsik1–et huse- bygninger for en samlet værdi af kr. lO0,9l0. De kommunale udgi“fter var i gjenne1nsnit for aarene 1884–86 kr. 3980, hvoraf kr. 2288 til fattigvæsenet og kr. 1192 til skolevæsenet, medens den udlignede herredSskat androg til kr. 37l9. Særskilt for l886 blev der som skat udlignet kr. 339O, hvoraf kr.:2512 paa indtægt efter forholdet kr. 8,6o pr. l00 skatbare kr. Kommunens gjæld var s. a. kun kr. 566, medens skatte- ydernes samlede formue blev anslaaet til kr. 299,28O. Antallet af fattige er temmelig stort; efter en gjennemsnitsberegning for 1876 -84 under-støttedes der af fattigvæsenet aarlig 35 hovedpersouer, hvilket svarer til 3,v pct. af folketallet i l875. G
