Side:Norges land og folk - Stavanger amt.djvu/339

Fra Wikikilden
Hopp til navigering Hopp til søk
Denne siden er ikke korrekturlest


332 XL Stavanger amt. Stadvaagen fra V; over det smale og lave eid„ som tidligere ad- skilte disse to bugter, er der i sin tid gravet en for fisker- baade passabel kanal. I NØ er øen ved det W–1 km. brede BokneSund adskilt fra Lille eller ØStre Bokn, en noget lavere fjeldø, omtrent 5 km. lang og indtil 2 km. bred. Denne er atter ved det trange 0gnesund skilt fra den nordligere ø 0gn, der ligger ret for indløbet til Førlandsfjorden og atter ved Frekasundet er adskilt fra fastlandet. Smaaøerne er alle klippefulde. Den største af dem er Nautøen (0,2o km2), som ligger paa østsiden af Falkeid- flæet i en liden gruppe af holmer, som forresten hører under Tysvær. – Herredets vasdrag er alle meget ubetydelige. Det største af dem er den lille Ulvaa, som har ud1øb i Trosnevaagen paa Store Bokns vestside. Bergarten bestaar overalt af gamle skifere. De dyrkbare arealer er af ringe udstrækning„ men jord- bunden i regelen, navnlig paa Østre Bokn, ganske frugtbar og be- staaende af dyb 11lIlld paa nnderlag af skifersmuld1;inger; dog er den tildels vel sandig og hyppig myrlændt. Folkemængden vari 180l: 452; 1825: 611; l845: 900; ]865: 1062 og ]875: 997. Befolkningen er saaledes forholdsvis tæt (i l875 gjennemsnitlig omtrent:2] indb. pr. km2), men den eri den sidste tid gaaet ikke saa lidet tilbage. Den sterkeste bebyggelse findes ved Boknesundet„ navnlig i den saakaldte Kirkebygd paa Store Bokns østside. Af befolkningen var i 1875 16 kvækere. – Her- redets matrikul omfatter ialt 27 gaarde (1natr.–no.) med en samlet matrikulskyld af mk. 222.–4?, hvoraf paa Store Bokn 19 gaarde med mk. 156,v9, paa Lille Bokn 6 gaarde med mk. 60.så og-paa 0gn I gaard med mk. 4.o=i; Nautøen er ubeboet, men udgjør et eget matri- ku1nummer af skyld mk. 1,o9. Brugene er gjennemgaaende meget smaa. Den ureviderede skyld var dlr. 146. 3. 23 og den gjennem- snitlige salgspris pr. Skylddaler i 1852–80 kr. I86O (jfr. side 329). Heri-edets største gaarde er Sæbø, I0,92, Bokneberg, 15,e2, Alvestad, 16,21, Vatneland, 11,a2, og Are, 15,4s, samtlige paa Store Bokn, og paa Lille Bokn Bø, øvre (Øvrebø) og nedre (Nedrebø). tils. 24,e6, samt Vaage, nordre og søndre, tils. 24,4o. De vigtigste næringsveie er jordbrug og fiskeri. J ordbruget er dog indtil den senere tid bleven forsømt, de dyrkede arealer er smaa og brugsn1aaden i regelen forldet. Lidt poteter sælges, navnlig til Haugesund, men korn kjøbeS. Græsgangene for storfæet er ind- skrænkede„ og endel kreaturer sendes hver sommer til beiterne i det indre Ryfylke Derimod afgiver de til lærredet hørende smaal1olmer saavelsom lyngn1arkerne paa de større øer havnegang for et forholds- vis stort antal faar, som tildels gaar ude baade sommer og vinter. Levende faar, der om høsten sælges til Stavanger, er derfor ogsaa det vigtigste salgsprodukt, som husdyravlen kaster af sig. Udsæd og kreaturhold er opgivet side 42 og 46. – Skov findes ikke. Heller ikke torv forekommer i tilstrækkelig lllællgd8, og en stor del af herredets opsiddere kjøber brændsel andetstedsfra, dels torv fra Tysvær, dels ved fra de indre fjorde. – Fiskeriet var i vaarsild-