Side:Norges land og folk - Stavanger amt.djvu/338

Fra Wikikilden
Hopp til navigering Hopp til søk
Denne siden er ikke korrekturlest


- ’1’ysvær herred. 33] 5469 paa indtægt efter forholdet kr. 13,so pr. 100 skatbare kr. Kommnnens gjæ1d var s. a. kun kr. 465, medens skatteyderues samlede formue blev anslaaet til kr. 467,300. Antallet af fattig- uuderstøttede hovedpersoner var i middelta1 for 1876–84 aarlig 59, svarende til 3O pro mille af folketallet i 1875. Fattigvæsenet11yder renterne af et legat, skjænket i 1872 af folge1nand Ole Ingebrigt- sen, oprindelig stort kr. 1200, hvilket beløb nu er steget til kr. 1520. H erredsst yrelsen bestaar af 3 for-mænd og 9 repræsentanter-. Antallet af Stemmeberettigede var i det hele prestegjæld (Bokn medregnet) i l882 116 ogi l885 148. Ældre inddeling. I geistlig henseende var Tysvær anneks til Skjold prestegæld. indtil det nuværende Ty-svær prestegjæld blev oprettet ved res. 31 mai 1848. Hvad det judicielle angaar, laa herredets østligste langs Skjoldefjorden beliggende gaar-de. saalangt mod S som indtil og med Hersdal (Heritsdal), tidligere under Leranger skibrede. medens den øvrige del af herredet hørte til Hetland skibrede, alene med undtagelse af nogle faa gaarde ved nordgrænsen, som var indbefattede under Skaare skibrede. Ved res. 11 aug 1841 blev Tysvær Sogn eget tinglag og hen- lagt under Ryfylke sorenskriveri, hvorefter endelig den nuværende ordning blev fastsat ved res. 2 mai 1860. I aarene 1838–42 hørte Tysvær til Skjold herred; siden 1843 har det derimod havt eget formandskab (jfr. res. 13 okt. 1851). Fornlevninger. Om gravhauger eller andre faste fortidsminder i dette herred haves ingen efterretning Af oldsagfund kjendes kun et ubetydeligt. en guldperle fra den ældre jernalder, funden paa Tysvær gaard i 1860 (Berg. mus.) Bokn hei-red [46,92 km2, 956 indb.], som aln1i11deligvis ski-ives Bukke n, medens den gamle form var Bökn, bestaar af tre større øer, Store Bokn (35„ss km2), Lille Bokn (7,ås km2) og Og-n (2.12 km2). samt et stort antal mindre øer og holmer, alle beliggende paa nordsiden af Boknfjorden, i dennes ytre del.A Det adskilles i V ved Karmsundet fra Karmøen, i N V og N ved Ausdybet, Breisund og Boknflæet fra Avaldsnes herreds fastland og i NØ ved Frekasundet og Falkeidflæet fra Tysvær. Her-redet er annekssogn lll1del’ Tysvær prestegjæld og hører ligeledes til Tysvær tinglag og lensmands- (1îs:1–î1(:. “ Store eller Vestre Bokn, 10 km. lang og indtil 5V2 km. bred, er opfyldt af lyngklædte, afrundede fjeldknatter, der adskilles ved myrer og smaavande. Det høieste punkt er det skarpt fre1n- trædende Boknefjeld (272 m. o. l1.) paa øens nordside, et bekjendt sømerke (»Boch van see-V), der sees lige til 0brestad paa Jæderen Lavere er Torlandsvarden, Grønestadfjeldet og Hogne- la nd s aa s e n. Paa den sydvestlige side er øens kyst sterkt ind- skaaret af l1avet, navnlig ved D r e v s u n d s fl ak e t fra S og G 1–ø n e- S