Side:Norges land og folk - Stavanger amt.djvu/337

Fra Wikikilden
Hopp til navigering Hopp til søk
Denne siden er ikke korrekturlest


330 XL Stavanger amt. hovedsagelig anlagt paa opdræt af ungkreaturer, og af saadanne sælges aarlig en hel del til Jæderen og Haugesundskanten. Fodrin- gen er derfor knap og melkeafkastningen gjennemgaaende liden. Ogsaa faarel1oldet er temmelig stort (tildels haves udgangere) og afgiver ikke lidet til salg. Havnegangene er indskrænkede og bestaar mest af myrer Om udsæd og kreatu1–hold se iøvrigt side 42 og 46. -– Hvad skoven angaar, maa hei-redet nærmest kaldes fattig udstyret, og dens hele areal er kun l152 l1a. Dog har temmelig mange gaarde noget løvskov, og paa den nordlige og østlige heldning af Ravnebjø1–fjeldet findes ogsaa adskillig ganske god furnskov. Til nød kan distriktet maaske siges at være selvhjulpent; vistnok maa der kjøbes endel bygningstømmer, men til gjengjæld sælges lidt brændeved, bark og tøndebaand. I den største del af herredet danner torv det hovedsagelige brændsel, og torvmyrerne er iregelen baade gode og tilstrækkelige; tildels afgiver de endog adskilligt til Salg til Haugesund og Karmøen. – Fiskeriet i distriktets fjords er af ringe betydning; dog drives nogen mortefangst (med g1ip), ligesom det af og til hænder, at der stænges lidt sild. Temmelig mange af den yngre, mandlige befolkning deltager derimod i vaar- sildfisket saavelsom i Nordlands-fisket med ekspeditioner fra Hauge- sund. Nogle smaa fartøier er beskjæftigede i fragtfart, fornem- melig med sild fra Nordland ti1 Østlandet. Indust-rianlæg findes ikke og heller ingen binæring af betydning; navnlig frembrin- ger husfliden neppe synderligt til afsætning. Distriktet har 3 land- handlerier (l887). Hovedveie findes ikke. Derimod er der af rodelagte bygde- veie ialt 48 km, de fleste dog gamle og bakkede og i regelen min- dre vel vedligeholdte. Den vigtigste af dem fører fra Fa1keidsjøen over Tysvær til Før-land og derfra videre til Aksdal, hvor den træffer hovedveien mellem Haugesund og Ølen. Paa Førlandsfjordens vest- side er der i de sidste aar oparbeidet en nogenlunde god vei fra Krabbetveit til Hetland. Ogsaa fjordene spiller en vigtig rolle som kommunikationsmiddel saavel for den indre samfærdsel som for for- bindelsen med andre distrikter. I de to sidste aar har et lidet dampskib holdt en rute igang mellem Tysvær og Haugesund. Om vinteren er menis ofte til hinder. Skydsstation findes paa Kvinnes- land og postaabneri, oprettet 1859. paa Slaattevik. Tysvær hovedkirke, en tømret langkirke,’opført 1852, ligger paa prestegaardens grund, i un1iddelbar nærhed af denne. Den tilhører 1nenigheden og har ingen formue, men en tiendeindtægt af kr. 14O aarlig. –- I henseende til skolevæsenet er hei-redet delt i 12 kredse med 5 lærere. Skolehuse findes paa Krabbetveit, Erland, Rødeseike og Falkeid. 6 kredse har leiede lokaler og 2 kredse omgangsskole. ‘ De kommunale udgifter var i gjennemsnit for aarene 1884 -86 kr. 6377, hvoraf kr. 3540 til fattigvæsenet og kr. 2406 til skolevæsenet, medens den udlignede herredskat and1–og til kr. 5673. Særskilt for 1886 blev der som skat udlignet kr. 6836, hvoraf kr.