Side:Norges land og folk - Stavanger amt.djvu/336

Fra Wikikilden
Hopp til navigering Hopp til søk
Denne siden er ikke korrekturlest


’ Tysvær heri-e(l. 3 2 9 har gjennem den korte Svinelielv afløb mod NØ til Romselands- vaagen, medens det sidste sender den 3 km.lange Falkeidelv mod S ud i Falkeidflæet. – Paa halvøen mellem Hervikfjo1–den og Før- landsfjorden er berg-arten i den østlige del skifer, i den vestlige del granit; grænsen gaar omtrent efter Hesjedalen og søndre Store- vand. I resten af herredet er grundfjeldet den raadende bergart. Den dyrkbare mark bestaar fordetmeste af temmelig dyb, muldrig jord paa underlag af lersand og aur; tildels er den dog mere sandig og ofte myrlændt. Kun paa en enkelt gaard, Førland, optræder et større lerfelt. I l1erredets nordøstlige del er de lavere aasstræknin- ger skovbevoksede, ellers er de golde eller overgroede med lyng. Folkemængden var i 180l: 844; 1825: l425; 1845: 1784; 1865: 2168 og 1875: 2127. Befolkningens midlere tæthed var i det sidstnævnte aar 14 pr. km9, hvilket er adskillig mere end gjennen1snit- lig for amtets bygder overhovedet, men betydelig ringere end i de oven- for beskrevne ytre kystby-gder. Den tættest bebyggede grænd er den saakaldte Førlandsbygd ved bunden af Før1andsfjorden samt sti-øget herfra nedover langs fjo1–dens østside indtil kirken; ogsaa Fa1keid- fjerdingen søndenfor og Hesjedalen nordenfor søndre Storevand er ganske vel befolkede. Matriku1en omfatter 59 gaarde (1natr.–no.) med en samlet skyld af mk. 408.,o-I (urevid. dlr. 2å6. 1. 8), men eiendommene er idethele meget udstykkede. Den gjennemsnitlige pris paa jordeiendo1nmene er i det hele tinglag (altsaa Bokn 1ned- regnet) for aarene 1852–80 udregnet til kr. 186O pr. Skylddaler-. Af “jordfælleSskab er der endnu adskilligt tilbage, navnlig i udmark. Blandt heri-edetS gaarde merkes Tysveer (T6’íf8j.ïðI’ð)’, udt. TySsvør). beliggende ved bunden af den lille TySværVaag, en mod Ø indgaaende bugt af –Førlandsfjorden. Gaarden, der har en skyld af mk. 12,:s, er delt i 4 brug, hvoraf det ene, sl(yldsat til mk. Ö,12, ved res. 31 mai 1848 besluttedes indkjøbt til prestegaard. Paa dette brug, der med en underliggende husma11dsplads har omtrent l5 ha. indmark, ret god jord, avles i almindelige aar henimod 25O0 kg. havre og 60 h1. poteter, hvorhos der fødes l hest, 8 storfæ og 1O faar; hist og her paa indmarken findes s1naagrupper af løvtrær, men ingen egentlig skoV. Af sognets øvrige gaarde er følgende de sterste: Førland, øvre og nedre, tils. 23,16, beliggende ved bunden af den oftere nævnte Før-lan(lsfjord, paa hvis vestSide er Haukaas (alm. Skr. Haugaas), 13,B9, Hetland, 11,s9, og Aadland, l3,–1s, ligeoverfor hvilken sidste, paa fjordene østSide, er Kvinnesland (HtYí)lV2“8Z(lIld; alm. Skr. KVindesland), øvre og nedre, tils. 15,a9; end- videre Falkeid, ]9,v6, og Aarvik, ]3.så, begge i Falkeidfjerdin- gen, samt Hervik (í Heri-ie’kum), ]8)89, og Hundsnes, l2,s4, paa vestsiden af Skjoldefjorden. Befolkningens hovednæringsveie, agerbrug og fædrift, staar paa et temmelig lavt standpunkt De dyrkede arealer er smaa og ure- gelmæssige, brugsmaaderne temmelig gammeldagse og en stor del af jorderne vandsyge og tildels frostlændte. Af havre og poteter avles dog omtrent1ig for behovet, men rug IIlaR kjøbes. Fædriften er