Skjold hen-ed. 3 3 9 Af l1erredets tvende kirker var Skjolds tidligere hovedkirke en gammel korsbygning af tømmer uden taarn, beliggende paa gaar- den .Smedsviks grund (efter hvilken gaard kirken i middelalderen tildels findes kaldet, jfr. D. N. II, side 127)., en knap km. fra prestegaarden, under 59“ 30‘ 28“ n. br. og 5“’ 7‘ l3“ v. for Kri- stiania. Dens alder var nbekjendt, men den knnstig udskaarne predikestol bar aarstallet 1625. Denne kirke er dog nu sløifet., efter at der i Skjoldeviken, noget nærmere prestegaarden, er opført et rummeligt, lyst og venligt gudshus, som indviedes den 26de Okto- ber 1887. Kirken eier en skovpart under gaarden Kirketeig, hvilken i sin tid blev nndtaget ved Salget af dens øvrige jordegods. Vass annekskirke er en i 1855 af tømmer opført langkirke med klokke- støpel, beliggende paa gaarden Vatneims grund ved Vassvandets søndre ende. Den er menighedens eiendom, men har ingen for1nue; tienden er omtrent kr. 122. I kirken opbevares en gammel, svær træp1ade, hvorpaa findes tegning af en i sin tid paa gaarden Stokke boende familie, bestaaende af mand, hustru og 28 børn. Foruden disse kirker er det besluttet, at der for hovedsognets sydlige del skal opføres en liden kapelkirke paa gaarden Gaupaas paa Vaaraa- neset. – For skolevæsenets vedkommende er hei-redet delt i 2O kredse, hvortil kommer tvende enslig beliggende bosteder Der haves ]0 lærere og 8 skolehuse, nemlig paa prestegaarden, Alnedal, Ersland, Sundfør, Vaare, Dueland, Mel1us og Alfs-Eike. I hei-redet findes en ved res. 28 februar 187I approberet sparebank, som i 1886 forvaltede en kapital paa kr. 44,8Oå, hvoraf kr. 4l,010 var indskud paa 309 sparebankbøger. De kommunale udgifter var i gjennemsnit for aarene 1884–86 kr. Ii,593, hvoraf kr. 5531 til fattigvæsenet og kr. 392l til skolevæsenet, medens den udlignede herredsskat androg til kr. I1,208. Særskilt for 1886 blev der som skat udlignet kr. 11,84:2, hvoraf kr. 8755 paa indtægt efter forholdet kr. 8ɔ].4 pr. ]00 skat- bare kr. Kommunens gjæld var s. a. kr. 1704,4 medens skatteyder- nes samlede formue blev anslaaet til kr. I,O04,400. Antallet af fat- tigunderstøttede l1ovedpersoner var i middeltal for 1876–-84 aarlig 102, svarende til 29 pro mille af folketallet i l875. Herredets fattigvæsen nyder renterne af et par smaa legater paa tilsammen kr. 500. Saavel i fattigvæsenets som i skolevæsenets anliggender udgjør heri-edets tvende sogne særskilte kommuner. Her-redsstyr“elsen tæller 5 formænd og 15 repræsentanter, hvoraf 2 formænd og 6 repræsentanter fra annekssognet. Antallet af Stemmeberettigede var i ]882:20l og i 188–5 212. .1Ðldre inddeli11g. Efter matriku1en af 1838 var herredet delt mellem 4 skibreder, idet hele annekssognet saavelsom den østlige del af hovedsognet hørte til Vass skr.. medens resten af det sidstnævnte Sogn laa dels under Leiranger og Skaare skibreder i Ryfylke. dele (nemlig forsaavidt angaar nogle langs amtsgrænsen liggende gaarde) til Fjære Skr. i Sondbordland (jfr. res. 29 Sept. 18:37)– Efterat disse gaarde ved res. 6 juni 184O var ove1–førte til Vass skr., blev der af de tvende sogne, 22’
Side:Norges land og folk - Stavanger amt.djvu/346
Utseende