Skaare ll(3l’l’(§(l. g 2 7 -staaende paa en haug. Ved Hauge blev i 933 Harald haarfagre hauglagt »Han blev«. siger Snorre. »1hauglagt paa Haugar ved Karmsund; i Hauge- “sund staar en kirke. og lige ved kirkegaarden i nordvest er Haralds haug. men vestenfor ligger hans gravsten. som laa over hans grav i haugen; den er halvfjortende fod lang og nær 2 alen bred. Kong Haralds grav var midt i haugen; der var reist en sten ved hovedet og en anden ved fødderne; hellen var lagt ovenpaa dem. og paa begge sider bygget en mur under. Disse stene. som var i haugen. staar nu der paa kirkegaarden«. Den kirke, hvorom her er tale. er utvilsomt den gamle sognekirke af sten, som stod aa Gar (d. e. »Gaarden1, der indtager kongsgaarden Haugar’s oprindelige plads), og hvoraf grundmure var at se for ikke længe siden. Af Snorres ord fremgaar sikker-t, at Haralds gravhaug var aabnet og graven forstyrret allerede paa hans tid, eller omkring 1220– 1230. Nu er intet spor at finde af den, om man ikke dertil vil regne den af Snorre omtalte gravhelle, der længe laa i’tunet paa Gar. men nu er henbragt til det nedenfor nævnte Haraldsmonument tilligemed et par andre stene. som formenes at have tilhørt graven. Der kjendes ikke mange oldsagfund. I en anselig haug noget norden- for den nuværende Skaare kirke fandtes henimod 1850 i et ganske lidet gravkammer fra den ældre jernalder en 1erurne med brændte ben, en spiralfingerring af guld og en haandsnelde (spinderedskab) af træ, der er merkværdig vel bevaret. med svinghjul og andet beslag af bronce (den sidste afb. i Norske 0lds., fig- 171; univ. saml.)– Fra den yngre jernal- der haves en liden, af 2 stænger snoet fingerring af guld. funden paa Sørhaug (Berg. mus.). Paa Gar staar paa en liden ijeldknat et oprindelig 11 fod høit sten- kor-s fra kristelig tid, der efter at have været beskadiget og omsty1–tet nu igjen er reist. Paa det sted, hvor Harald Haarfagre antages at være begravet, staar nu det store Har-aldsmonument, der indviedes ved rigets tusindaarsfest den 18de juli 1872 af vor nuværende konge. dengang prins 0scar. Monumen- tet bestaar af en granitobelisk. der med fodstykke har en høide af noget over 17 m. og er anbragt paa en henved 5 m. høi jordhaug, rundt hvis fod der paa en indfatning af granit er reist 29 stene, alle 2Vä m. høie. hvilke betegner de af Harald samlede 29 fylker. I–’odstykkets basis danner et kvadrat. hvori hver side er ca. 3 m; efter nogle afsatser er søilens gjennemsnit i omtrent 4 m. høide 1 Va m.. hvorefter den jevnt smalner af mod toppen, hvor tversnittet er ca. 1 m. Paa hver af fodstykkets 4 sider er indfældt bronceplader, af hvilke den østre viser et skjold, omgivet af vaaben. den vestre et fuldt udrustet langskib under seil, medens man paa de øvrige sider læser følgende inskriptioner: (paa nordsiden) »Her er Harald Haarfagre hauglagt g 938.« (paa sydsiden) »Til Minde om Harald Haarfagre som samlede Norges Fylker til eet Rige reiste Nordmænd denne Steen tusind Aar efter Slaget ved Hafrsfjord 1872.« Lige under den nordre side af støtten og indenfor fylkeringen er den ovennævnte stenhelle fra Harald Haarfagres gamle grav nedlagt i en granitramme. Fylkestenene og granitringen er anskaffede af rigets byer, tildels i forening med tilstødende landdistrikter; forøvrigt blev midlerne til monumentets oprettelse tilveiebragte dels ved bevilgning af stortinget -og amtformandskaberne, dels ved gaver fra nordmænd i og udenfor riget.
Side:Norges land og folk - Stavanger amt.djvu/334
Utseende