Side:Norges land og folk - Stavanger amt.djvu/332

Fra Wikikilden
Hopp til navigering Hopp til søk
Denne siden er ikke korrekturlest


Skaare llt?l’1’(’(l. 3:2 .:3 det nærmeste strøg omkring byen. Tidligere opaledes ogsaa storfæ., der navnlig solgtes til Jæderen, men dette er i den senere tid op- hørt. Heiene afgiver gode beiter for faar og heste, tildels mere end der behøves, saa at man om sommeren modtager adskillige faar til havning fra Torvestad og Avaldsnes. Opgave over udsæd og kreaturhold i 1875 findes side 42 og 46. – Skov findes ikke, naar man bortser fra den ubetydelighed af løvkrat, der kan forekomme paa enkelte mere beskyttede steder, som f. eks. paa den østlige skraaning af Halseidtjeldet. Alt trævirke maa saaledes kjøbes, væsentlig fra østlandet, tildels ogsaa fra Ryfylkefjordene og Sønd- hordland. Som brændse1 bruges torv,“ som paa de fleste gaarde, undtagen de nærmest byen liggende, forefindes baade af god kvalitet og i tilstrækkelig mængde. Paa »Haraldsvang«, omtrent en km. fra byen, findes g Haugesunds træplantningsselskabs lille nye skov- plantning. – Fiskeri har i dette distrikt altid været en hovednæ- ringsvei, da vaarsildfisket regelmæssig har pleiet at slaa til ikke blot ved øgruppen Røvær men ogsaa langs fastla11dets kyst fra Haugesund nordover langs Sletten. Navnlig er Røvær et af vest- landets betydeligste og sikreste vaarsildfiskevær, hvor der under tidligere vaarsildfiskerier kunde ligge tusinder af fiske1–baade og flere hundrede kjøbe- og logisfartøier. Ogsaa i de sidste par decennier har Stedet været søgt af et større antal fiskere end nogen anden 1iskeplads i Stavanger amt, og af vaar-si1dfisketS udbyttei 1887 faldt omtrent 46.,O0O maal paa herredet, hvoraf 34,000 maal toges ved Røvær og 12,000 maal paa Sletten. Røvær benyttes ogsaa meget som station under makrelfangsten., som foregaar med drivgarn paa det aabne hav i S, V og N af UtSire. og her har derfor været et etablissement for makrellens nedlægning i is. Fremdeles drives noget hummerfiske ude mellem skjæ1–ene og lidt laksefiske dels med kilenot langs kysten, dels med garn ved udløbet af Dubergelven. Den samlede værdi af fiskerierne i Torvestad og Skaare herreder er i gjennemsnit for aarene 1879–86 opgivet til aarlig omtrent kr. 500,000, hvoraf ganske vist den overveiende andel falder paa Skaare. -– Udenfor iiskerierne falder der ingen væsentlig indtægt af søen; dog var der i de nysnævnte herreder ved udgangen af 1885 hjemme- hørende 45 smaafartøie1–, ialt med en drægtighed af 356 ton og med 138 mands besætning. InduStrielle anlæg findes ikke, og hus- fliden afgiver intet nævneværdigt til salg. Distriktet havde i 1887 intet landhandleri. Heri-edet gjennemskjæres af 3 hovedveie, der alle udgaar fra Haugesund. Den nyeste, hvilken er bygget som cl1aussée i 1874–76, gaar langs Karmsundet omtrent 4 km. mod S til gi-ænsen af Torvestad og videre til færgestedet ved Salhus, hvorefter den fortsætter over Kar1nøen til Kopervik og Skudenesl1avn. Den ældste er bygget i 18ó8–61 og gaar 6 kn1. mod Ø forbi Fedjedal til Avaldsnes, fortsættende videre til Ølen. Endelig fører en tredje, i 1864–-69 anlagt hovedveilinje mod N forbi Viksefjo1–dens bund indi Sveen, hvorfra den gaar videre gjennem Vikebygd og Valestrand til